Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Kender it-chefen dine kompetencer?

Klumme: At it-chefen lige pludselig begynder at stille dig spørgsmål og interessere sig for dig er ikke noget, du skal bekymre dig om. Men det kan det være.

En af efterårets tendenser bliver, at it-cheferne begynder at kommunikere mere med deres medarbejdere og på en lidt anden måde end tidligere. Der bliver mere fokus på ansigt-til-ansigt og andre former for personlig kommunikation - især på de indre linjer.

Vi kommer med andre ord til at se og høre mere til it-cheferne ude i virksomhederne. De web-baserede sociale netværk bliver også taget mere i brug af it-chefen, og vi får dermed også fornøjelsen af at læse mere og oftere fra hans pen.

En undersøgelse fra 2010 blandt et par tusinde it-chefer slår netop fast, at kommunikationsevner er et af de vigtigste parametre for at kunne begå sig som it-chef. Og det er rart at vide, for i lang tid har usikre it-chefer og andre chefer stædigt holdt fast i den amerikanske forfatter Mark Twains ord om, at det er bedre at holde munden lukket og give folk det indtryk, at man er et fjols end at åbne munden og fjerne enhver tvivl.

Men det er heldigvis slut nu. Efter mange års tørke udi ærlig kommunikation og en række nødvendige chefrokeringer erkendes det nu, at de gode kommunikatører og formidlere bliver efterårets gode it-chefer.

Så hvis din it-chef pludselig begynder at snakke med dig og spørge dig om en masse ting, ved du, at a) han følger efterårets trend og håber, han kan blive den næste Michael Moesgaard, årets CIO 2010, b) han har været på et ledelses-kommunikationskursus af en eller anden art, c) han har læst en bog om efterårets tendenser, d) det er ved at være tid til den årlige MUS, e) der vitterligt er noget at bekymre sig over, eller f) alle af de ovenstående.

Og du kan godt begynde at bekymre dig, hvis din it-chef stiller dig nogle af spørgsmålene: Hvem er du, hvad hedder du, og hvad laver du egentlig overhovedet her?

Tag det som en udfordring
Med efterårets tendenser i baghovedet forventer vi, at it-chefen kommer rundt i afdelingerne. Men hvis hans kommunikation med dig er på dette niveau, og du vel at mærke ikke lige er ny i jobbet, eller bevidst har gemt dig i alle årene, er det her ikke godt. Det viser med al tydelighed, at du ikke har formået at fremhæve og markere dig over for ham, som reelt set bestemmer over dig halvdelen af dine vågne timer, og at dine ellers glimrende resultater er gået hans næse forbi.

Men tag det som en udfordring i stedet for en bekymring. Sørg for at gøre dig og dine resultater synlige over for ledelsen - også selvom du arbejder i en stor virksomhed. Hvad er det, du gør i dagligdagen, som skaber værdi primært for din it-chef og sekundært for virksomheden? Alle skal kende dine styrker og dit varemærke - især it-chefen. Sørg også altid for at have din 'elevatortale' klar - altså din fem-minutters præsentation af dig selv og dit arbejde, til den dag du støder ind i it-chefen i elevatoren eller ved vandhullet.

For at gøre it-chefens kommunikationsudfordring lettere, bør du faktisk have svarene parat, før it-chefen stiller spørgsmålene. Så undgår du også alle de pinlige spørgsmål, og it-chefen kan fokusere på den værdiskabende kommunikation og dialog.

Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consulting Group.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren