Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Europark og kunsten at elske kunderne

Klumme: Det er noget værre noget med Europark. Ja, de kan ligefrem jage kunderne væk.

Hvert år afholder vi en konference for nørder.

De kommer kørende og flyvende fra hele verden for at aflevere en masse penge, der kan finansiere vores fede livsstil.

Det er jeg tilfældigvis glad for.

Mange af gutterne og gudinderne i min biks er også åbenlyst glade for, at alle disse venlige mennesker gider give os penge for at få lov til at lytte til os selv og andre.

Det er faktisk meget venligt at dem. Tak!

Da jeg forleden besøgte et stort, kendt, dygtigt, anerkendt, smukt, velvilligt, serviceorienteret, cloud-baseret, be-all-you-can-be og kaffethefrugt-i-pauserne-konferencested, blev jeg mødt af en af mine slaver, som kom løbende med et stykke papir med et stempel og noget skrible-skrable påskrevet, som jeg skulle placere i forruden af min fede direktørbil for at kunne parkere på konferencestedets p-plads.

"???," sagde jeg højlydt.

"!!!,"svarede den venlige slave.

Hvad er nu det?

Så trissede vi ind og snakkede om vores kommende konference på dette sted, hvor vi vel smider 350-400 betalende gæster ind over hegnet årligt.

Og jeg sagde:

"Hvad er nu dét for noget med Europark ude på p-pladsen? Det havde I ikke sidste år?"

Og hun replicerede - som man jo skal: "

"Det var vi nødt til at indføre - der var nogle personer, som parkerede der hele dagen, selvom de ikke havde noget med vores konferencecenter at gøre."

Jeg spurgte:

"Var det enormt mange? Var det noget, der lammede hele jeres virksomhed?"

Det var det så ikke. Man havde lavet klassikeren: Generaliseret på undtagelsen.

Jeg prøvede endnu engang med raison:

"Hvorfor indfører I en gyselig ting som Europark (der jo SKAL tjene penge via bøder) i et område, hvor flertallet af de parkerende er kunder, der lægger en masse penge i jeres biks? Kan du ikke sørge for, at de er væk når vi kommer?"

Sådan er reglerne

Den skønne og søde og fantastiske kvinde svarede:

"Jeg kan jo ikke garantere noget. Det er jo ikke mig, der tager beslutningerne. Jeg kan prøve at spørge...".

"Sådan er reglerne. Det er ledelsens beslutning. Jeg er jo kun medarbejder. Det er svært at lave sådan en beslutning om. Men i øvrigt er kunderne vores store kærlighed, og vi vil gøre ALT for, at de får et fantastisk ophold her på stedet."

Præcist ligesom de administrative folk og de jordnære lejrvagter i dødslejrene i Tyskland:

Når man har nok processer og procedurer og regler og love og regulativer i et system ... så slår man sit etiske og moralske kompas fra og forsvarer tiltag, der ikke er i kundernes interesse.

Men i dette (sjældne) tilfælde havde jeg fat, hvor det gjorde godt, fordi vi lægger RIGTIGT mange penge på stedet hvert år, og jeg genreplicerede med dramatiske armfakta:

"Det er således, at i de tre dage, hvor vi har vores konference hos jer, vil Europark ikke være i området. Ellers flytter vi vores konference til et andet sted. Sådan er reglerne. Faktum.", sagde jeg, efterfulgt af et lille, alvorligt nik med hovedet.

I dette tilfælde havde jeg som nævnt fat om skaftet på Den Store Hammer, så Europark holder sig væk fra p-pladserne ved Kongres­center Legoland i dagene 13. til 15. april 2011.

Legoland er ikke åbent på det tidspunkt.

Vores konference har med garanti ikke jeres interesse.

Men I er ALLE velkomne til at parkere gratis i de tre dage i Billund.

Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Miracle.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere