Artikel top billede

Smartphonen bliver din assistent og partner

Ifølge Intel handler datalogiens fremtid om enheder, der ikke bare er klogere end i dag, men som samtidig kender brugerens vaner og dagligdag.

Computerworld News Service: Under en præsentation ved det årlige Intel Developers Forum valgte Justin Rattner, der er teknologichef hos Intel, at definere næste generations enheder som 'kontekst-bevidste'.

"Spørgsmålet er, hvordan vi skaber forandringen, så enhederne holder op med bare at være enheder og i stedet kommer til at fungere som assistenter eller måske endda som partnere," sagde han.

"Vi tror, at kontekst-bevidste computere vil komme til fundamentalt at ændre den måde vi forholder os til enheder på. Fremtidens enheder vil hele tiden lære mere om brugerens vaner og om den måde hans dagligdag fungerer på. De vil forstå brugerens venner og humør. Og hvad vigtigere er, at de vil vide, hvor brugeren skal hen og forudse hans behov," forklarede han.

Justin Rattner forventer, at efterhånden som de lærer mere om brugernes liv, vil fremtidens enheder i højere grad komme til at fungere som personlige assistenter. Inden for fem år vil smartphones kende til indholdet på brugerens andre computere, og de vil kunne bruge den viden til at hjælpe brugerne igennem deres daglige aktiviteter.

Udsalg og trafikpropper

Man skal forestille sig en smartphone, der for eksempel ved, hvornår der er udsalg i den lokale skoforretning, som kender vejrudsigten, eller som kan advare sin ejer om trafikkøer på den sædvanlige rute til arbejdet.

Under præsentationen demonstrerede Intel desuden en applikation udviklet af Fodor's, som beskæftiger sig med turistinformationer.

I samarbejde med Intel har Fodor's skabt en prototype på en smartphone-applikation, som kan guide brugerne, når de kommer til en ny by. Den kontekst-bevidste applikation leder brugerne omkring i byer som New York eller San Francisco, mens den foreslår mulige aktiviteter og seværdigheder i de områder, man passerer.

Fodor's-applikationen er desuden designet til at give gode restaurant-råd baseret på beliggenheden af brugerens hotel, brugerens smag og hvor mange penge, han eller hun sædvanligvis er villig til at bruge på mad.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere