iPhone i trygge rammer

Med lanceringen af iPhone i Danmark følger ikke overraskende en syndflod af tilbehør. Nogle af de første til at tilbyde en højttalerløsning er Altec Lansing. Men byder den på sød musik? Vi har testet Altec Lansing T612.

iPhone i trygge rammer

Altec Lansing har ikke begået en designmæssig sensation overhovedet.

T612 er snarere en lidt buttet rund fætter i aluminium og sort, som virkelig ikke kan gøre anstød rent visuelt. En fin detalje er imidlertid, at indikatoren for volumenstyrke er gemt bag det sorte højttalergitter i form af fem blå dioder.

Det er en diskret og pæn løsning.

T612 lanceres som en højttalerdock, der er specifikt møntet på iPhone, men med den medfølgende adapter vil de også fint kunne tage hånd om hovedparten af iPods med et dockingstick i bunden.

Der er sågar en jackstick-indgang på højttalernes bagside, så den også kan benyttes med mere "ukurante" MP3-afspillere.

På trods af at T612 ifølge producenten er afskærmet, så trådløse signaler til og fra iPhone ikke forstyrrer afspilningen, er iPhone ikke selv helt enig. Under testen oplevede vi ofte, at afspilningen simpelthen stoppede, fordi iPhone ikke mente, T612 var kompatibel, og derfor foreslog, at vi slog telefonen til flytilstand.

Hvilket vi i sidste ende gjorde for at slippe for at høre mere vrøvl.

Fornuftig lyd, ringe fjernbetjening

Når musikken så først spiller med T612, så gør den det til gengæld tilfredsstillende.

Altec Lansing benytter det, de selv kalder neodymium-højtalere og XdB-basteknologi, hvilket udmønter sig i en afrundet lyd med en solid bas.

Der er tilstrækkeligt plads i lydbilledet til mellemtoner og diskant, men vi kunne godt ønske os lidt mere definition og klarhed.

Højttalerne spiller imponerende nok rent i hovedparten af deres volumenmæssige spændvidde, men når vi først presser volumen helt i top, begynder de at ralle i forvrængning.

Det er noget, de fleste dock-systemer gør, og Altec Lansing skal have ros for, at det kun er de cirka øverste 20 procent af volumen, der ikke er praktisk anvendelig.

Til gengæld skal Altec Lansing ikke have en eneste rose med på vejen for den medfølgende lille fjernbetjening. Fra den kan man styre basale funktioner som volumen, pause og hoppe numre frem og tilbage.

Men man skal stadig hen til dock'en og have fingeren på iPhone for at bladre hele album frem og tilbage.

Altec Lansing har med T612 begået en habil iPhone dock, der til prisen rigeligt opfylder behov og krav til lydkvalitet.

Men også en dock der er en aktør på et marked i udvikling, som bør ses nærmere an, inden man investerer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere