Artikel top billede

Sten Kristian Axelsen glæder sig over den massive opbakning, han har fået, efter det er kommet frem, at PBS prøver at tage hans domænenavn fra ham. Foto: Kenneth Hansen

Computerworld-læsere: Sten 'Nets' styrer i PBS-sag

På nettet har opbakningen til ejeren af Nets.dk været ganske massiv, hvor debattører raser mod PBS. En debattør truer med at indspille en nøgenvideo i PBS's lobby.

Sten Kristian Axelsens indbakke har været fyldt godt op den seneste uges tid.

Det er i bogstaveligste forstand væltet ind med støtteerklæringer til webdesigneren, der på kort tid er blevet kendt som manden, der egenhændigt har taget kampen op mod en multinational milliardvirksomhed i retfærdighedens navn. 

"Det har været enormt overvældende. Folk skriver om alt fra at de støtter mig i kampen, til gode råd om hvad jeg skal gøre blandt andet ved at henvise til lignende sager," siger Sten Kristian Axelsen, da Computerworld fanger ham på sit arbejde.

Sagen drejer sig kort fortalt om virksomheden PBS, som for
kort tid siden skiftede navn til Nets.

Et navneskifte der blandt andet skulle hjælpe virksomheden med at fortælle historien om en succesfuld fusion mellem PBS og norske BBS. Det eneste problem er bare, at internetdomænet Nets.dk allerede
bliver benyttet af Sten Kristian Axelsen.

Efter et mislykket forsøg på at købe domænet har PBS siden
hen indgivet en klage til Klagenævnet for Domænenavne med henblik på at tvinge det ud af hænderne på dets nuværende ejer.
Og den sag har gjort en masse mennesker rigtigt vrede.

Læserne raser

På rekordtid er debatten her på siden blevet fyldt med støtteerklæringer til Sten samt indlæg fra læsere, der lufter deres harme over PBS' ageren. 

Mange undrer sig over, hvordan i alverden det kan være, at PBS ikke inden navneskiftet har undersøgt, om domænet var ledigt. Blandt andre Thomas De Oliveira, som skriver:

"Det er dog utrolig pinligt af PBS at offentliggøre at de skal have nyt navn, men ikke har et domæne på plads! Er det ikke en virksomhed som er baseret på online markedet?"

Men også andre steder på nettet raser brugere over PBS. Således også på iværksætterforumet Amino.dk, hvor en bruger blandt andet har taget initiativ til at oprette en Facebook støttegruppe.

Demonstration med øl

I den lidt mere morsomme ende og i kategorien af mere aktivistiske tiltag i kampen mod PBS melder Miracle-direktør Mogens Nørgaard sig på banen med trusler om at arrangere en demonstration.

"Det bliver nok foran PBS' hovedkvarter i Ballerup, hvor jeg vil sidde i en stol og drikke gode øl med et skilt i hånden," skriver han og fortsætter i samme dur:

"Hvis PBS fremturer, så laver jeg en nøgenvideo i deres lobby."

Sten kæmper videre

Sten Kristian Axelsen sætter stor pris på den megen opbakning - også selvom han ikke kan nå at svare på alle de henvendelser, han får. Og han er mere end nogensinde klar til at tage kampen op mod PBS.

"Som min kone siger: "Nu har du endelig fået det slagsmål, du har længtes efter hele livet." Jeg har ikke i sinde at give mig, og jeg skal nok få stablet et ordentligt forsvar på benene," siger han.

Han fortæller, at han er blevet opfordret til at starte en indsamling på nets.dk, der skal dække udgifter til advokater. Og blandt andet har Eik Bank hjulpet med at få oprettet en spærret konto til brug i en indsamling.

"Og hvis der skulle blive penge tilbage på kontoen, går overskuddet til læger uden grænser," tilføjer Sten Kristian Akselsen.

Men på trods af den massive opbakning kan han stadig få lidt svedige håndflader af at tænke på sagen.

"Der er lidt skræmmende at stille sig op imod en så stor og magtfuld organisation. Jeg er jo bare en ganske almindelig mand, med et ganske almindeligt job og en ganske almindelig indtægt," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere