Artikel top billede

NetDesign-direktør efter massefyring: Et klart valg

Interview: Massefyringen hos NetDesign var nødvendig. Men netto ser det alligevel ikke så slemt ud, siger administrerende direktør Peter Rafn efter stor fyringsrunde.

Læs også: NetDesign massefyrer - næsten hver 10. ansatte ude.

Massefyringer og løbende tilpasninger er en nødvendig del af livet, når man er et markedsledende selskab. Og det er et klart valg at tage alle fyringer på én gang, fremfor at tage dem drypvis.

Sådan lyder det fra Peter Rafn, administrerende direktør i NetDesign, der tirsdag morgen fyrede 45 af selskabet omkring 500 ansatte på grund af faldende aktivitetsniveau.

"Fyringerne rammer primært de konsulentområder, hvor efterspørgslen ikke matcher den nuværende bemanding. Det drejer sig om forskellige teknologiområder," siger Peter Rafn.

Markedet skrumper

Han peger på, at markedet i dag er på et andet niveau end tidligere, og at det er noget, som hele branchen mærker.

"Og vi vælger at reagere på denne måde og handle nu på denne måde, hvor vi tager bestik af situationen i en periode, slår koldt vand i blodet, hvorefter vi opgør, hvor vi har overkapacitet. Og så tager vi tingene på én gang fremfor at tilpasse løbende," siger Peter Rafn.

Overordnet er tilstanden langt fra faretruende for NetDesign, mener direktøren.

"I forhold til vores bemanding ved udgangen af sidste år, er vi efter fyringsrunden kun omkring 20 ansatte færre. De 45 er udtryk for, at vi har mindre at lave på nogle bestemte områder, mens vi mander op på andre områder," siger han.

Det gælder ikke mindst drift, service og outsourcing af løsninger, hvor NetDesign blandt andet vandt en stor ordre for Danske Bank for ikke så lang tid siden om drift og servicering af 38.000 porte i 12 lande på 650 lokationer.

Det samme gælder video-konferencer.

"Det kræver en opmanding, mens vi ikke har brug for færre og færre folk på andre platforme som eksempelvis Voice TDM, der efterhånden bliver udskiftet alle steder," siger han.

Gearet til fremtiden

Efter gårsdagens fyringsrunde mener Peter Rafn, at selskabet nu er tilpasset til et niveau, der passer til den kommende tid.

"Vi er efter min bedste overbevisning nu gearet, som vi skal være. Og vi ligger altså meget tæt på det samme niveau, som vi har ligget på i de seneste par år," siger Peter Rafn.

Og stemningen i selskabet efter 45 ansatte exit?

"Den er sådan set god. Ingen har i de seneste par måneder været i tvivl om, at vi har haft en overkapacitet. Det har vi haft en fælles forståelse af, og alle har også vidst, at vi ville tilpasse, hvis ikke det rettede sig," siger direktøren.

"Så reaktionen blandt medarbejdere var vel mest, at sådan en tilpasning er en del af det at være i en professionel og markedsledende virksomhed, fremfor at tro, at man kan skjule det her under radaren ved at gøre det over nogle måneder. Det er ikke vores stil," siger Peter Rafn.

NetDesign er en del af TDC-koncernen, og det betyder, at de opsagte medarbejdere - hvor af de fleste bliver fritstillet relativt hurtigt - bliver tilbudt forskellige muligheder for videreuddannelse, outplacement og lignende.

Læs også: NetDesign massefyrer - næsten hver 10. ansatte ude.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer