Artikel top billede

Intel: vores nye chip er vanvittig hurtig

Chipgiganten er snart klar med anden generation af Core-processorerne, der skal gøre det nemmere og hurtigere for forbrugere at rode med 3D-grafik og HD-video.

SAN FRANCISCO: Helt som forventet brugte Intel sin årlige udviklermesse, Intel Developer Forum, til endelig at annoncere firmaets kommende serie af processorer, der indtil nu har været kendt under kodenavnet Sandy Bridge.

Vi har allerede fået et smugkig på Sandy Bridge her, men nu kan Intels øverste direktør, Paul Otellini, bekræfte, at de hurtige chips kan erhverves tidligt i 2011, antageligt i forbindelse med CES-messen i Las Vegas i begyndelsen af januar. 

Sandy Bridge vil blive solgt som "anden generations Core-processorer" og vil beholde Core i3, i5 og i7-navnene. Der er dog en verden til forskel sammenlignet med de chips, der kan købes i dag. Sandy Bridge er bygget med 32 nanometer teknologi, har integreret grafikprocessor der deler L3 cache og systemhukommelse med CPU-kernerne, og er hurtig nok til at afvikle de nyeste 3D-spil. Intel demonstrerede en bærbar computer med Sandy Bridge uden dedikeret grafikkort, der spillede Starcraft II uden problemer.

Intel er tydeligt stolt af den grafiske ydelse, og firmaet bemærkede, at hvor man tilbage i 2006 regnede med 10x forbedring af ydelsen i 2010, så har man rent faktisk taget et kæmpe skridt og nået hele 25x bedre ydelse.

Hurtig videokonvertering

I takt med at flere forbrugere render rundt med et væld af forskellige enheder, er der et øget behov for nemt at kunne dele indhold på tværs af computere, smartphones og tablets. Intel siger at det er et problem, især med HD-video, der måske nok kan afspilles på en hurtig bærbar, men måske ikke lige spiller helt så nemt på en iPad eller mobiltelefon. 

Løsningen? Sandy Bridge har en dedikeret hardware-del, hvis eneste opgave er at sørge for hurtig og nem konvertering, eller transkodning, af video. Intel demonstrerede, hvordan Sandy Bridge kunne konvertere et 60-sekunders videoklip i 1080p HD-opløsning med 30 mbps bitrate på under 10 sekunder. Samme opgave tog umådelig lang tid på en af de Core i7-processorer, der er tilgængelig i dag.

Sandy Bridge består af cirka en milliard transistorer, men leverer bedre ydelse og lavere batterilevetid end tidligere generationer. Tilbage i 1999 lancerede Intel Pentium III-processoren, der bestod af blot 10 millioner transistorer. Ambitionen er at lave en processor med 100 milliarder transistorer inden for 10 år og derved nærme sig antallet af neuroner i den menneskelige hjerne.

I andet halvår af 2011 får Sandy Bridge selskab af Ivy Bridge, der er en videreudvikling af processorarkitekturen bygget med 22 nanometer teknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere