Artikel top billede

Outlook: Få overblik over kollegaernes tid

Planlægningsvisning er en ny måde at få et hurtigt overblik over, hvornår du kan sammenkalde dit team til et hurtigt møde. Se her, hvordan det virker.

I Outlook 2007 blev muligheden for at lægge flere kalendere over hinanden indført.

Den gjorde det muligt nemmere at spotte ledig tid i flere personers kalendere på én gang.

Visningen kunne dog hurtigt sande til, hvis man lagde mere end en to-tre personers kalendere over hinanden.

Skal du arrangere et møde med mere end to-tre interne deltagere, eller vil du bare have et hurtigt overblik over, hvornår du kan samle dine kollegaer, er den nye Planlægningsvisning i Kalender-sektionen i Outlook 2010 et meget bedre valg end at lægge kalenderne over hinanden.

Planlægningsvisningen viser de valgte kollegaers kalendere under hinanden lidt i stil med den visning, der også anvendes i Mødeplanlæggeren i Outlook, og det er let at spotte, hvornår alle har ledig tid i kalenderen.

Hurtig oprettelse af et møde
1. Start med at åbne kalenderen for de kollegaer, du ønsker at få overblik over. Det gør du ved at vælge Filer-knappen | Åbn | Anden brugers mappe og vælge den kollega, du vil åbne kalenderen for ved at klikke på Navn-knappen. Vælg Kalender i feltet nedenunder og klik på OK-knappen for at åbne kalenderen.

2. Marker derefter de kollegaer i navigationsruden til venstre i Kalender-sektionen i Outlook, som du ønsker at medtage i planlægningsvisningen.

3. Nu vises kollegaernes kalendere under hinanden, og du kan hurtigt spotte sammenfaldende ledig tid i kalenderen. Vil du oprette et møde med alle kollegaerne i visningen, finder du et tidspunkt, som alle har ledigt i kalenderen.

Dobbeltklik derefter i den lille rude øverst i visningen lige under tidslinjen. Så åbnes en ny mødeindkaldelse med dig selv og de øvrige deltagere i visningen. Mødetidspunktet er sat til det markerede tidspunkt i planlægningsvisningen, og alt, hvad du nu skal gøre, er at tilføje de nødvendige mødedetaljer og øvrige information om mødet og klikke på Send-knappen for at sende mødeindkaldelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel