Artikel top billede

PBS kræver domæne af webdesigner efter navneskift

Domænenavnet Nets.dk er pludselig blevet penge værd, efter PBS har skiftet navn til Nets. Ejeren af domænet er en mand fra Ølstykke. Og han vil ikke af med domænet.

PBS skifter navn til Nets. Det har organisationen, der blandt andet står bag det meget omtalte NemID, netop meddelt.

For Sten Kristian Axelsen fra Ølstykke kommer den nyhed dog ikke som den store overraskelse.

Han er nemlig ejer af internet-domænenavnet Nets.dk.

"Det var vel tilbage i juni måned, at jeg fik en anonym henvendelse fra en person, der ønskede at overtage domænet," husker Sten Kristian Axelsen.

Den person, som ikke ønskede at fortælle, hvorfra han ringede, viste sig at være fra PBS.

"Først troede jeg, at det var et kristent norsk sangkor, som man finder, når man går ind på Nets.no. Det undrede mig godt nok, hvad de ville med et dansk domænenavn. Men siden hen er jeg blevet ringet op af mandens chef fra PBS, ligesom jeg også har hørt fra PBS' advokater," fortæller han.

Tilbød 100 kroner
Steen Kristian Axelsen har i mange år haft webdesign som en bibeskæftigelse, og han bruger Nets.dk som hjemmeside for sin lille enkeltmandsvirksomhed.

Til at begynde med tilbød PBS 100 kroner for domænenavnet samt hjælp til at finde et nyt.

"De prøvede at tale til mit gode hjerte og forklare, at navnet vil gøre bedre gavn hos dem. Men jeg bruger faktisk domænenavnet, og har haft det siden 2000, så jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at opgive det, bare fordi PBS har fundet på at skifte navn," siger Sten Kristian Axelsen.

Han fortæller dog, at PBS efterfølgende har givet et lidt mere generøst købstilbud, men at beløbet stadig ikke har været tilstrækkeligt tillokkende.

"Jeg har jo ikke købt domænenavnet med henblik på at sælge det videre. Nets er Sten stavet bagfra, og navnet har personlig betydning for mig. Desuden var PBS' tilbud ikke stort nok til, at det ville gøre nogen forskel i mit samlede årsbudget," siger han.

"Vi tager det fra dig uanset hvad"
Sten Kristian Axelsens afslag på PBS' tilbud er muligvis kommet bag på virksomheden.

I hvert fald har tonen i samtalen ændret sig gevaldigt, hver gang han har afvist at opgive domænet.

"De bliver vildt sure, når jeg siger, jeg ikke vil opgive navnet. Blandt andet gjorde en marketingschef mig opmærksom på, at PBS har landets bedste erhvervsadvokater til rådighed, og de vil tage domænet fra mig uanset hvad," siger han.

Det er ikke første gang, at der er nogen, der gerne har villet have fingre i nets.dk, men det er første gang, Sten Kristian Axelsen er blevet truet af advokater med speciale i immateriel ret. Men det lader han sig ikke skræmme af. Han mener, han har en god sag, når Domæneklagenævnet en dag bliver indblandet.

"Jeg synes, det er dybt useriøst, at et stort selskab skifter navn uden først at have sikret sig rettighederne til et domænenavn," siger han.

Selvom Sten Kristian Axelsens bare er en mand, der tjener penge på at lave hjemmesider i sin fritid, så er han ikke bange for at tage kampen op imod et stort selskab som PBS.

"Jeg slås ene mand mod et selskab, der omsætter for 1,7 milliarder. Men jeg er klar til at tage kampen op og lade den gå i domæneklagenævnet, og jeg mener, jeg har en god sag," siger han.

På nuværende tidspunkt venter Sten Kristian Axelsen på at få en henvendelse fra Domæneklagenævnet. Og den kan komme hver dag, det skal være.

"PBS' advokater har meddelt, at det er det næste skridt," siger han.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra PBS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere