Artikel top billede

Driftschef: Her er udfordringerne ved IPv6

Driftschef Jari Bøg Larsen fra FødevareErhverv er godt i gang med at opgradere netværket til IPv6. Genkodning af applikationer er den største sten på vejen.

For driftschef Jari Bøg Larsen fra FørevareErhverv under Fødevareministeriet er IPv6 ikke længere ukendt land.

Heller ikke selvom der endnu er nok ledige IPv4-adresser.

Det skyldes først og fremmest, at FødevareErhverv som en statslig institution er underlagt krav om, at nyt netværksudstyr skal understøtte IPv6.

"Jeg tror, at status i øjeblikket er, at omkring 80 procent af vores udstyr er v6-compliant, og i løbet af det næste års tid vil vi være fuldt v6-compliant, hvad angår netværksudstyr. Det er switche, routere og firewalls, som vi kigger på, og det har vi et rimeligt godt overblik over nu," forklarer Jari Bøg Larsen.

"Vi får i forbindelse med den løbende udskiftning opgraderet vores udstyr til noget, der er compliant til IPv6."

Softwaren er det svære

Imidlertid er netværksudstyret noget af det nemmeste at få overblikket over, forklarer Jari Bøg Larsen. Han fortæller, at softwaredelen, i form af applikationer, udgør den største udfordring, hvis man deler opgaven op i lag i form af hardware, styresystemer og applikationer.

"Det er rimeligt konkret at gå ind og slå op, om hardwaren virker eller ikke virker, og om det kræver en bestemt firmwareversion. Det er også relativt nemt med styresystemer, men når man så begynder at bevæge sig ud i applikationer og services, så er det, at kompleksiteten begynder at opstå."

"Det er der, hvor de største forhindringer vil være, for der er nogle ting, der sikkert skal omprogrammeres, afhængig af hvor tæt integreret det er med IP-protokollen," forklarer han.

Jari Bøg Larsen tilføjer, at IPv4 og IPv6 vil sameksistere i FørdevareErhvervs netværk i en rum tid fremover, og at de statslige indkøbsaftaler sikrer, at opgraderingen finder sted i et fornuftigt tempo uden voldsomme ekstraudgifter.

"Opgraderingen sker i forbindelse med en ganske almindelig opgradering, når vi eksempelvis kører med tre års afskrivning på noget udstyr. I forbindelse med, at det bliver udskiftet, sikrer vi os, at det bliver v6-compliant. Der, hvor det er et lidt ubeskrevet blad, er i forhold til applikationer," siger Jari Bøg Larsen.

Han henviser til, at det kan være vanskeligt at bedømme præcis, hvor meget kodearbejde overgangen til IPv6 kræver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere