Artikel top billede

Derfor kan du ikke være ligeglad med IPv6

Danmark hører til den del af verden, der sidst vil mærke knapheden på IPv4-adresser. Men derfor kan vi ikke være ligeglade.

Læs også: Er dit netværk klar til fremtidens IP-adresser?

Når IPv6 fortsat synes noget langt væk fra den danske virkelighed, skyldes det i høj grad, at vi tilhører den del af verden, der var først i gang med internettet og dermed sørgede for at få en betragtelig del af adresserne i IPv4-puljen på et tidligt tidspunkt.

Derfor er vi også nogle af de sidste, der vil mærke problemer med manglende IP-adresser.

"Som det er nu, har vi faktisk to internet. Et IPv4-internet og et IPv6-internet. I Sydkorea, Japan og Kina kører man IPv6 i stor skala. Man kører også IPv4, men man fik aldrig så mange adresser, fordi Europa og USA havde taget næsten alle sammen, så derfor har man ramt loftet noget før os," forklarer Mads Ravn, fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen.

Den danske andedam

Og det er netop der, faren ligger.

Ikke nok med, at vi før eller siden selv vil stå i samme situation som Asien og Afrika og være tvunget til at opgradere til IPv6.

Indtil det sker, er vi nødt til at forholde os til, at internettet i sagens natur er et globalt foretagende.

"Mange kigger kun i vores egen lille andedam, og der er ingen tvivl om, at vi efter omstændighederne har det ok, for der er egentlig ikke nogen faresignaler her," siger Lars Lystrup Christensen fra Netdesign.

Han forklarer, at selvom IPv4 og IPv6 sagtens kan sameksistere på det samme netværk, så er det ikke uden videre muligt at tale direkte fra det ene system til det andet.

Har du kunder i Asien?

Dermed får vi et to-delt internet, hvor klienter, servere og netværksudstyr enten kører IPv4 eller IPv6.

Konsekvensen er, at eksempelvis en asiatisk kunde, der kører IPv6, kan have svært ved at tilgå en dansk virksomheds hjemmeside, hvis den er målrettet IPv4.

"Man skal være opmærksom på, at hvis man har samarbejdspartnere og kunder i de dele af verden, hvor man allerede er rykket over på IPv6 i større stil, så er det en rigtig god idé at komme i gang, for ellers bliver man sat af."

Mads Ravn fra IT- og Telestyrelsen uddyber:

"Hele balladen stammer fra, at man ikke gjorde IPv6 bagudkompatibel, så det bliver sådan et mærkeligt sideløbende system."

Mads Ravn påpeger, at det også er forklaringen på, at internettjenester som YouTube og Facebook, der har et globalt publikum, allerede i dag understøtter IPv6.

Læs også: Er dit netværk klar til fremtidens IP-adresser?

Her skal der opgraderes

Læs også: Er dit netværk klar til fremtidens IP-adresser?

Opgraderingen til IPv6 kommer til at finde sted på mange niveauer. Allerede for flere år siden begyndte ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) at opgradere internettets rodservere til IPv6.

En del internetudbydere i Danmark er også begyndt at opgradere deres netværk, men har omvendt ikke nogen grund til at skynde sig specielt meget, da efterspørgslen endnu er begrænset.

"Er det internetleverandøren, der skal komme og sige, at de nu leverer IPv6, eller er det kunderne, der skal sige, at de har behov for det? Det er der, den ligger lige nu," forklarer Lars Lystrup Christensen fra Netdesign.

Sikkert er det dog, at IPv6 først for alvor kan tage fart her i Danmark, når slutbrugernes udstyr understøtter protokollen.

På softwaresiden er nye styresystemer som Vista og Windows 7, og Apples Mac OS X, forberedt til IPv6 fra fødslen, mens eksempelvis Windows XP ikke er.

"Du skal vide, at du skal indstille det, og hvordan du gør det," siger Lars Lystrup Christensen.

Værre ser det ud med hardware-udstyret. Når det kommer til almindeligt udstyr i hjemmet, som WiFi-modems og routere, er det langt fra givet, at det er klar til IPv6.

"Der er nogle få hist og her, som supporterer det, og det er selvfølgelig den største hurdle, for hvis ikke hr. og fru Danmark kan købe udstyr, der supporterer det, så efterspørger de det ikke."

Læs også: Er dit netværk klar til fremtidens IP-adresser?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere