Artikel top billede

Få styr på dine routere: Fildeling via routeren

Få styr på dine routere: Du behøver ikke bruge penge på en NAS-enhed, hvis du vil dele filer. Få hjælp til at løse problemerne i Computerworlds nye serie om de mest irriterende router-problemer.

Få også styr på Konfiguration af dine routere.

Computerworld News Service: Nu til dags er det absolut nødvendigt at have adgang til trådløst bredbånd både derhjemme og på arbejdspladsen.

Allligevel er den almindelige trådløse gateway/router endnu ikke blevet udviklet til perfektion.

Mange routere tilbyder gode funktioner, men de fleste indeholder også besværlige fejl, som for eksempel et forvirrende setup eller begrænset sikkerhed.

Vi kigger nærmere på en række af de mest irriterende problemer med routere - og kommer med gode anbefalinger til at løse dem.

Fildeling via routeren

Problemet: Hvorfor bruge penge på en separat såkaldt network-attached storage (NAS)-enhed, når man bare kan bruge sin router til at dele filer med?

Mange routere er udstyret med USB-porte, så de kan forbindes med eksterne USB-drev til back-up eller fildeling.

Men desværre, selv om det burde være lige så nemt at sætte et eksternt drev til, som det er at - ja, som at sætte det i stikket - så er det sjældent helt så simpelt.

Linksys WRT610N Wireless-N Router indeholder for eksempel en kompliceret opsætningsskærm, som skal udfyldes, hver gang man sætter et USB-drev til.

Det ville være rart, hvis der eksisterede en software til fildeling uden alt besværet.

Det skulle være nemt at forbinde alle computerne i netværket med lager-enheden, for eksempel ved at bruge routerens SSID-navn eller IP-adresse.

Og så skulle det være muligt at beskytte lagerenheden med et password, så den ikke bare står åben for alle på netværket.

Mulige løsninger: Flere routere indeholder allerede USB-porte, som for eksempel dem fra Linksys, Belkin og Netgear.

Det hele kommer an på hvilken software, der bliver brugt til at konfigurere USB-drevet, og om der er behov for ekstra ting på Windows eller Mac-klienten for at skabe forbindelse til den delte lagerenhed.

De bedste routere: Belkin N+ Wireless Router indeholder en separat mulighed for software-konfiguration, der virker med både Windows og Mac, og som man kun behøver at køre en gang for at opsætte den eksterne lagerenhed.

Derefter kan man få adgang til enheden ved at skrive dens IP-adresse, for eksempel \\192.168.1.1\sharename.

Produktet er dog ikke perfekt, for der er ikke mulighed for at beskytte filerne ved hjælp af et password.

Netgear RangeMax kræver ikke yderligere software, og den indeholder desuden muligheden for at beskytte filerne med password.

Den tilbyder derudover en del forskellige adgangsmetoder, for eksempel FTP og deling via internettet, direkte fra setup-skærmen.

Få også styr på Konfiguration af dine routere.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere