Artikel top billede

(Foto: Frederik Danvig)

Vi vil snart se Apples iPad-chip i nye apparater

Varianter af Apples energieffektive A4-chip vil dukke op i helt nye typer apparater til blandt andet cloud-storage.

Computerworld News Service: Apples internt udviklede A4-chip vil muligvis blive integreret i nye apparater såsom strømbesparende servere, tv eller kommunikations- og underholdnings-udstyr, hvis virksomheden forsøger at udvide chippens markedstilstedeværelse, vurderer analytikere.

Den energieffektive chip er designet til enheder, der ikke kræver mange hestekræfter, men kan justeres til at få mere kraft til beregning, grafik eller kommunikation.

Co-processor

Selvom det er usandsynligt, er der dog en svag mulighed for, at A4 vil blive integreret i fremtidige Macs som en co-processor ved siden af Intels til specifikke opgaver inden for netværk, sikkerhed eller instant-on, mener analytikere.

Denne type hybridcomputere vil dog nok blive dyrere, og der er større risiko for software-kompatibilitetsproblemer.

A4-chippen blev offentliggjort i januar, da Apple løftede sløret for iPad.

Chippen er nu også at finde i både Apples iPhone 4 og den nye Apple TV, som blev introduceret i sidste uge. Den såkaldte system-on-chip inkluderer en ARM-processor, der kører ved en gigahertz og en grafik-kerne, der formår at vise 720p HD-video.

Hvis Apple beslutter at udvide A4 til flere apparater, så vil de mest sandsynlige kandidater være energieffektive servere, vurderer Jack Gold, der er chefanalytiker hos J. Gold Associates.

"Jeg vil tro, at A4 kan blive at finde i lette 'server'-apparater såsom mediaservere, hvor man faktisk ikke har brug for kraften fra en Intel Core i3 eller i5. Og der er virksomheder, der allerede undersøger ARM-baserede servere, så jeg vil mene, at det er denne vej, Apple kan tænkes at gå," siger Gold.

Arm er populær

Energieffektive chip baseret på design fra ARM bruges i de fleste smartphones i dag og er langsomt ved at bane sig vej ind i servermarkedet som alternativer til de mere strømslugende x86-processorer fra Intel og Advanced Micro Devices.

Virksomheder som Marvell og Smooth Stone har offentliggjort planer om at bygge servere til cloud-miljøer med ARM-processorer.

Apple går grundlæggende den samme vej med A4, som Intel gør med sine energieffektive Atom-processorer, som allerede bruges i strømbesparende servere, siger Dean McCarron, der er chefanalytiker hos Mercury Research.

Med en lavere pris end x86-chippene kan A4-chippen blive et attraktivt alternativ til Atom. "ARM bruges allerede i denne produktklasse," påpeger McCarron.

Mediaservere kræver ikke megen processorkraft og fungerer mere som netværksservere, der lagrer og leverer multimedia, forklarer McCarron.

På den anden side er mediaserver-segmentet allerede dækket godt ind af Apple TV og Mac Mini.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere