Artikel top billede

Millionerne vælter ud af CSC's datterselskaber

Kun ét ud af fire datterselskaber i CSC Danmark undgår røde tal på bundlinjen. Millionerne vælter ud af selskaberne.

CSC Danmark, der efterhånden kendes som det firma, der ganggang trækker overskrifter om fejlslagne offentlige it-projekter, har netop afleveret årsregnskab for fire af koncernens datterselskaber. Og det kræver en printer med en rød farvepatron at udskrive de tre af dem.

Der er tale om selskaberne CSC Airline Solutions, CSC Consulting Group og CSC Datalab, der hver især står for kæmpe underskudsposter i den danske CSC-koncern.

Kun CSC Scandihealth, der leverer it-systemer til sundhedssektoren, kommer ud af 2009 med en lille fremgang i omsætningen fra 397,6 millioner kroner i 2008 til 405,9 millioner i 2009, samt en pæn bundlinje på 51,5 millioner kroner.

Så godt ser det ikke ud for CSC Datalab, der på trods af en omsætningsvækst, leverer et negativt resultat på 22,6 millioner kroner. Underskuddet skyldes ifølge ledelsens beretning meromkostninger til laboratoriesystemet LABKA II, der helt tilbage i 2007 ligeledes fik en del af skylden for et kæmpe underskud i CSC Danmark.

Underskuddet på de 22,6 millioner er dog reduceret betydeligt i forhold til året før, hvor der stod 44,65 millioner med røde tal.

Skidt år for fly og konsulenter

Også CSC Airline solution, der leverer it-systemer til luftfartsindustrien, har det svært. 38,23 millioner kroner står der med røde tal i selskabets årsregnskab.

Og det er en negativ stigning på 10,3 millioner kroner i forhold til året før.

Virksomheden tilskriver den økonomiske afmatning af verdensøkonomien og dennes negative påvirkning af luftfartsindustrien som den primære årsag til det negative resultat.

Hos CSC Consulting Group, der har kunnet vise pæne resultater i de forgangne år, blandt andet på grund af en gunstig driftsaftale med TDC, har bundlinjen taget et gevaldigt dyk fra positive 31,87 millioner kroner i 2008 til et underskud på 38,56 millioner kroner i 2009.

Omsætningen er faldet med tre procent i forhold til året før, hvilket skyldes, at det ikke er lykkedes at få tilstrækkelige nye opgaver og kunder. Årets resultat er desuden et udtryk for overkapacitet på virksomhedens driftsaftale med TDC, skriver ledelsen i sin beretning.

Det utilfredsstillende resultat betyder, at der er blevet gennemført 'ledelsesmæssige omstruktureringer og iværksat en række initiativer blandt andet med fokus på at udjævne overkapaciteten.'

Hvordan datterselskabernes regnskaber kommer til at påvirke CSC's samlede forretning i Danmark, får vi først at vide senere på ugen, hvor moderselskabet CSC Danmark offentliggør sit årsregnskab.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra CSC til million-tabene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere