Artikel top billede

Foto: Philippe Ramakers

Telenor og Telia: Konkurrencen på bredbånd er død

Ingen andre end TDC kan tjene penge på bredbånd, lyder det fra de to teleselskaber.

De to teleselskaber Telia og Telenor maler et dystert billede af konkurrencen på det danske marked for bredbånd i et nyt høringssvar indsendt til IT- og Telestyrelsen.

"I dag er det således reelt kun TDC, der kan drive en forretning på bredbåndsmarkedet i Danmark," skriver de to selskaber i et fælles høringssvar.

IT- og Telestyrelsen havde frem til 30. august en høringsproces, hvor interessenter havde muligheden for at indsende høringssvar.

Her har de to teleselskaber indsendt et fælles høringssvar, hvori de slår hårdt på det danske bredbåndsmarked for faste forbindelser.

De to teleselskaber skriver i høringssvaret, at konkurrencen "i en længere periode" har udviklet sig i "den forkerte retning" på bredbåndsmarkedet.

"Den konkurrence, der opstod på fastnettet med liberaliseringen i slutningen af 1990'erne, er vendt, så der i dag ikke er nogen nævneværdig konkurrence til TDC," konstaterer teleselskaberne.

Telepolitikken er en balancegang
Den danske telepolitik har hidtil forsøgt at balancere sig mellem infrastruktur- og tjenestebaseret konkurrence. Det vil sige, at der skal ske konkurrence på det eksisterende telefonnet, som TDC ejer, men samtidigt skal der være incitamenter til at bygge en alternativ infrastruktur til TDC's net.

Det er en balancegang, som har fejlet, mener Telia og Telenor.

"Den grundlæggende fejl er, at man har forsøgt at fremme etableringen af alternative infrastrukturer til kobberet ved gradvist at forringe forretningsmulighederne for de selskaber, der har brugt det eksisterende kobbernet."

Slagsmål om lejeprisen i TDC-nettet

Ifølge de to selskaber er det blevet dyrere at købe sig ind som udbyder i TDC's netværk, samtidig med at slutpriserne til kunden er faldet.

"Denne manglende sammenhæng mellem engrosprisreguleringen og udviklingen i detailpriserne på bredbåndsmarkedet er kostbar for TDC's konkurrenter og dermed også for konkurrencen generelt. Taberne er i sidste ende forbrugerne," konkluderer Telia og Telenor.

De foreslår derfor, at der sker en "en væsentlig justering af det balancepunkt mellem tjenestebaseret og infrastrukturbaseret konkurrence".

Uenige med fiberbranchen
Høringssvaret minder meget om, hvad de to selskaber tidligere har meldt ud.

Telenor skrev i marts i et høringssvar i forbindelse med Højhastighedskomiteen, at den danske telepolitik har fejlet. Her fremhævede Telenor ligeledes, at det blev nødt til at blive billigere for fremmede udbydere at komme ind i TDC's net, hvis konkurrencen skal fungere.

Elselskaberne, der har gravet fibernet ned for milliarder af kroner, argumenterede imod. Dansk Energi, der repræsenterer elsektoren, pointerede, at lavere lejepriser i TDC-nettet ville underminere incitamentet til at udbygge fiberinfrastrukturen som alternativ til det gamle telefonnet.

Politikere - både fra Venstre og SF - konkluderede i den sag, at lejeprisen i TDC's net havde den rette balance. De så ingen grund til at justere prisen betydeligt i den ene eller anden retning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere