Artikel top billede

Denne mand bliver IT-Branchens nye formand

Kun én kandidat stiller op til formandsvalget, når brancheforeningen IT-Branchen om et par uger udpeger ny formand efter KMD's Lars Monrad-Gylling. Se her, hvem den nye formand bliver.

Microsofts direktør i Danmark, Jørgen Bardenfleth, bliver ny formand for brancheforeningen IT-Branchen (ITB).

Computerworld erfarer fra flere forskellige kilder, at Jørgen Bardenfleth er eneste kandidat til posten.

Det betyder, at det er stort set sikkert, at han bliver udpeget til ny formand.

IT-Branchen har nemlig den specielle konstruktion, at det er bestyrelsen - og ikke foreningens medlemmer - der udpeger formanden.

Det udelukker, at der kan dukke en modkandidat op ud af det blå, som kan udfordre Jørgen Bardenfleths kandidatur til posten.

Udpeges 15. september
Den formelle udnævnelse af Jørgen Bardenfleth som ny formand kommer ifølge Computerworlds oplysninger til at ske på et aftenmøde 15. september i forbindelse med brancheforeningens topledermøde på luksus-hotellet Hesselet i Nyborg.

Jørgen Bardenfleth vil dermed allerede fra 1. oktober kunne sætte sig til rette i formandsstolen.

Viceformand i en årrække
Han har i en årrække siddet som viceformand i ITB sammen med direktør Peter Grøndahl fra CRM-virksomheden DTM og tidligere formand for IT-Branchen, vicedirektør i IBM, Kim Østrup.

Dermed vil Jørgen Bardenfleth sammen med IT-Branchens direktør, Morten Bangsgaard, blive den nye ledelsesduo i IT-Branchen. Morten Bangsgaard blev for halvandet år siden udnævnt til direktør efter Jakob Lyngsø, der indtil sin død havde siddet som direktør for IT-Branchen siden 1995.

Følger i syv år gamle fodspor
Jørgen Bardenfleth følger efter KMD-direktør Lars Monrad-Gylling, der er foreningens længstsiddende formand.

Han har siddet som formand for brancheforeningen siden 2003, hvor han afløste Microsofts Jens Moberg.

Tidligere formænd tæller, foruden Jens Moberg, Claus Jepsen fra Mærsk IT, Kim Østrup fra IBM og it-investoren Michael Mathiesen.

I sommer bebudede Lars Monrad-Gylling, at han ville trække sig fra formandsposten.

Ved afgangen afviste Lars Monrad-Gylling, at hans farvel som formand havde noget som at gøre med en lang række udbudsskandale-sager i KMD-regi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere