Artikel top billede

Intel får stor dansk afdeling efter milliard-handel

En gigant-aftale mellem amerikanske Intel og tyske Infineon Technologies betyder, at Intel overtager 270 ansatte i Aalborg.

270 medarbejdere i Aalborg kan se frem til at få ny arbejdsgiver.

I dag er deres arbejdsgiver tyske Infineon Technologies, men til næste år står der Intel på de ansattes visitkort.

Årsagen er, at Intel netop har indgået en aftale med Infineon Technologies om at overtage tyskernes mobil- og chipdivision, som Aalborg-afdelingen er en del af.

"Aftalen berører den komplette afdeling, som indtræder i Intel-regi," siger direktør Per Hartmann Christensen fra Infineon Technologies i Aalborg. 

Intel betaler 8,2 milliarder kroner for opkøbet. Per Hartmann Christensen fortæller, at der ikke er annonceret nogen ændringer for Aalborg-afdelingen trods ejerskiftet. Tværtimod.

"Som det er nu, er der underskrevet en intention om lave denne her aftale (mellem Infineon og Intel, red.), og den er først forudset til at blive lukket i starten af næste år, så indtil da er det business as usual," forklarer direktøren.

Forsker i ny mobilteknologi
Aalborg-virksomheden er en videntung arbejdsplads, der er dybt involveret i forskning. Blandt andet er afdelingen involveret i et projekt, som sidste år i maj satte rekord som Højteknologifondens hidtil dyreste.

Højteknologifonden oplyste dengang, at den afsatte 90 millioner kroner til forskning i fremtidens mobilteknologi. På den baggrund etablerede byens universitet i samarbejde med Infineon Technologies og Agilent Technologies et konsortium, der blev betegnet som et 4G-projekt.

Pengene fra Højteknologifonden kom blot få måneder efter, at telesektoren i Aalborg mistede virksomhederne Motorola og Texas Instruments, mens andre virksomheder fyrede medarbejdere med kompetencer inden for trådløs teknologi.

Siden dengang har Infineon Technologies' Aalborg-afdeling kastet sig ud i endnu et forskningsprojekt. Virksomheden forsker blandt andet i chipteknologi, der skal nedsætte en mobiltelefons strømforbrug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere