Artikel top billede

Javas "far": Oracle bør dele kontrollen over Java

James Gosling mener, at det er "omtrent lige så sandsynligt, som at grise kan flyve", at Oracle vil dele kontrollen over Java.

Computerworld News Service: Der findes stadig en mulighed for Oracle for at berolige folk, der er bekymrede for programmeringssproget Javas skæbne under dens nye forvaltning, påpeger en lettere sarkastisk James Gosling, der er kendt som ophavsmanden til Java.

"Det er muligt, at lynet slår ned, ligesom det er muligt, at Oracle vil leve op til sin forpligtelse fra 2007 om at oprette en uafhængig Java-stiftelse," skriver Gosling i et blogindlæg.

"Jeg har ikke den store tiltro til, at det vil ske, men hvis tilstrækkelig mange kunder gjorde oprør, så er det muligt. Men det vil kræve en indsats fra Oracles kunder, da det eneste, Oracle tager hensyn til, er penge, og det er præcist, hvad kunderne repræsenterer for Oracle."

Oracle overtog forvaltningen af Java via sit opkøb af Sun Microsystems. Gosling, som kun blev hos Oracle ganske kortvarigt, efter handlen blev indgået, refererer her til et forslag, som Oracle kom med i 2007 som medlem af Java Community Process, der er en styringsgruppe for programmeringssprogets udvikling, i sin tid oprettet af Sun.

Oracles udspil handlede om at gøre Java Community Process-gruppen "til et åbent, uafhængigt, leverandør-neutralt standardiseringsråd, hvor alle medlemmer deltager på lige fod."

En talskvinde fra Oracle har ikke besvaret en henvendelse om at kommentere på, om virksomheden har planer om at gå videre med udspillet fra 2007.

Oracles seneste manøvre med at sagsøge Google over påståede krænkelser af Java-patenter i mobilstyresystemet Android har skabt røre i debatten over Oracles hensigter med programmeringssproget.

"Den første blandt ligemænd"

Næste måned vil dog forhåbentlig bringe større klarhed over sagen med konferencen JavaOne.

Oracles koncernchef, Larry Ellison, og udviklingschefen, Thomas Kurian, vil ifølge konferencens officielle program diskutere "Oracles vision for en styrket investering og innovation i Java og beskrive, hvordan Java vil forsætte væksten som den stærkeste, mest skalerbare, mest sikre og åbne platform til det globale udviklermiljø."

Men analytiker hos Forrester Research John Rymer vurderer, at der er "nul sandsynligvis" for, at Oracle vil gå videre med det scenarium, som Gosling tager op.

"Omstændighederne har ændret sig. På daværende tidspunkt stod Oracle udenfor med ringe indflydelse," påpeger Rymer via e-mail."

"Nu ejer Oracle Java og har ingen interesse i at dele kontrollen over sproget med nogen. Så bundlinjen er, at Oracle vil fortsætte Suns politik med at være 'den første blandt ligemænd' i forvaltningen af Java og undlade at placere teknologien i hænderne på et standardiseringsråd, der i princippet ville have kontrollen."

Gosling udtrykker selv et lignende syn på sagen i et blogindlæg tidligere på måneden.

"Denne resolution fra 2007 var blot en brik i et spil om kontrollen fra Oracles side, der var på ingen måde tale om høje principper. Nu hvor virksomheden sidder på den anden side af bordet, står det klart, at overholdelsen af denne resolution er omtrent lige så sandsynlig, som at grise kan flyve," skriver han.

"Java er sandsynligvis i en rimelig sikker situation," tilføjede Gosling dog på daværende tidspunkt.

"Det er en nøgleteknologi i for mange dele af Oracles forretning, så at kludre alt for meget i det med Java ville skade Oracle selv mere end nogen anden."

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

MAN Energy Solutions

Full Stack Developer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere