Artikel top billede

Foto: Rafael Prust.

Politikere: Vi vil have netdeling i mobilnettene

Nu skal det én gang for alle slås fast, hvad der er muligt inden for deling af mobilnetværk, lyder det fra Venstre. Socialdemokraterne bakker op.

Skal de tyndt befolkede egne i Danmark have god mobildata-dækning i fremtiden, så skal det være muligt for mobiloperatørerne at dele deres net.
 
Det mener Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen, som nu ønsker skub på processen om netdeling.
 
"Vi skal få gjort klart, hvad man kan, og hvad man ikke kan, og derfor bør vi komme med en melding," siger Torsten Schack Pedersen og tilføjer om tidshorisonten:

"Vi skal have det på plads nu."
 
Venstre er en del af teleforligskredsen, som også består af De Konservative, De Radikale, SF og Socialdemokraterne. Sidstnævnte parti er klar med støtte til Torsten Schack Pedersen.
 
"Den er vi med på," siger teleordfører Ole Hækkerup fra Socialdemokraterne om ideen.
 
Skal udveksle følsomme oplysninger
Diskussionen om delte mobilnet har stået på længe, men der har endnu ikke foregået konkrete forhandlinger mellem teleselskaberne. I hvert fald ikke officielt.
 
I forbindelse med de nye LTE-licenser, som 3, TDC, Telia og Telenor købte i maj, afholdte IT- og Telestyrelsen efterfølgende en minikonference, hvor det blev diskuteret, hvilke muligheder der er for netdeling.

IT- og Telestyrelsen har dog ikke efterfølgende fået henvendelser fra mobiloperatørerne, og det kunne ifølge Torsten Schack Pedersen tyde på, at det endnu er uklart, hvordan rammerne er for netdeling.

"Jeg vil stærkt opfordre branchen til at komme med en tilbagemelding," siger han.

Netværksdeling kræver, at teleselskaberne udveksler planer om investeringer og udbygningsstrategi. Det er dermed følsomme oplysninger, de skal udveksle, inden de skal sende en model, som IT- og Telestyrelsen skal evaluere. Og det kan være et problem, mener Venstre-politikeren.

"Der kommer ikke til at ske noget, hvis selskaberne først skal kigge hinanden i kortene for at strikke en model sammen, uden at de er sikre på at få grønt lys for modellen," siger Torsten Schack Pedersen

Socialdemokraternes Ole Hækkerup bakker Venstres teleordfører op.

"I det hele taget er vi med på at fjerne de barrierer, der skulle være," siger Ole Hækkerup.

Netdeling eller ingenting

Ifølge Torsten Schack Pedersen vil det især komme de tyndt befolkede områder til gode, hvis det bliver muligt for de fire danske operatører at dele nettene frem for, at de hver skal opstille deres eget net.

"Kræver det eksempelvis 25 master at dække den jyske vestkyst, så skal der stå 100 master, for at konkurrencen er optimal. Men hvis der ikke er penge i det, så kommer der til at stå nul master," forklarer Torsten Schack Pedersen.

I Sverige har flere selskaber indgået netværkspartnerskaber i de tyndt befolkede områder, mens operatørerne har egne netværk i byområderne mod syd.

Computerworld har tidligere i år spurgt mobiloperatørerne, hvorvidt de var interesserede i netdeling. Dengang var alle fire positive over for ideen. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere