Et af de skarpeste kritikpunkter mod search reputation management er, at metoden virker fordækt og manipulerende - og derfor kan den skade virksomhedens omdømme og troværdighed med en boomerang-effekt.
Og det nikker online-marketing-eksperten Mikkel deMib Svendsen genkendende til, selv om han alligevel ikke helt kan tilslutte sig kritikken.
"Hvis man lever af en ekstrem høj grad af troværdighed, så er det nok de færreste, som ønsker at stille sig frem som brugere af search reputation management. Men hvis dagbladene skulle skrive historier om, hver gang en virksomhed eller politisk parti forsøgte at plante en historie i deres avis, så skulle de udgive nogle ret tykke aviser," forklarer han.
Men det udsagn ændrer ikke ved, at det generelt er ret svært at finde virksomheder, som står frem og erkender søgemaskinemanipulation for at værne om deres omdømme.
"Spin-doktorer og lobbyister stiller sig heller ikke ud i pressen og blærer sig med, at de har fået plantet en historie eller indført et lovforslag, for så kan de nok ikke gøre det igen," siger Mikkel deMib Svendsen, som peger på flere lighedspunkter mellem lobbyister, spin-doktorer og søgemaskineoptimetings-eksperter med speciale i reputation management.
"Vi prøver med ord for at få vores mening igennem og påvirke forskellige medier. Det er en del af ytringsfriheden," fortsætter han.
Medicin, der dræber
Hvad så, hvis et stort dansk medicinal-firma har lanceret en medicin, der har dræbt en kvinde. Hendes søn farer i blækhuset og kritiserer medicinalfirmaet, der står klart med et millionstort marketing-budget og kan tysse kritikken ned i søgemaskinerne med search reputation ved at fremhæve alle de positive historier omkring firmaet. På den måde bliver sønnens kritik sendt om på side 147 i en Google-søgning. Er det etisk forsvarligt?"
"Synes du, det er etisk forsvarligt, at medicinalfirmaet kan købe tv- og avis-annoncer, mens sønnen ikke har råd til det? Hvorfor er den ene mediemanipulation mere etisk korrekt end den anden?" lyder det retoriske modspil fra Mikkel deMib Svendsen.
Han mener, at hvis forbrugerne har kritikpunkter mod annoncer og manipulationer medierne, så bør de rette henvendelse til medierne - ikke annoncørerne.
"Dem, der annoncerer og planter historier, skal jo ikke straffes, fordi de er gode til at kæfte op," pointerer Mikkel deMib Svendsen.