Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

4. Search reputation management - det er da uetisk

Tilbage til hovedartikel

"En virksomhed har helt grundlæggende ikke som opgave at sprede negative historier om sig selv. Det må andre klare. Så hvis en virksomhed udbreder positive og sandfærdige historier om sig selv, kan jeg ikke se det uetiske i det," siger online-marketing-eksperten Mikkel deMib Svendsen om arbejdet med search reputation management.

Ifølge Mikkel deMib Svendsen er det helt naturligt markedsføringsarbejde at sprede virksomhedens positive historier til så mange medier som muligt og arbejde aktivt med links mellem partnere for at højne troværdigheden til ens varemærke i et søgemaskine-perspektiv.

"Hvis forbrugerne har et problem med balanceringen af historien i medierne, så må de jo gå til medierne og bede om en bedre balancering af historierne," siger Mikkel deMib Svendsen med henvisning til, at søgemaskiner også fungerer som medier, der dog har en noget mere uintelligent vægtning af positive og negative historier - og derfor er nemmere at manipulere med.

Han vurderer dog ikke, at folk flygter fra en søgemaskine som Google af den grund.

Klar til krig

Marketing-eksperten mener til gengæld, at så længe online-markedsføringen som eksempelvis reputation management er lovlig og ikke skader andre, så er det bare om at hoppe på krigstoget og komme ind i kampen mod konkurrenterne.

"Dem, der i overført betydning stiller sig ud på slagmarken og skyder mod min virksomhed, har jeg ingen problemer med at skyde igen mod. Hvis nogen aktivt kritiserer mit produkt, så føler jeg mig fuldt ud berettiget til at modargumentere på andre hjemmesider, pointere forkerte ting i deres kritik og ikke mindst få min advokat til at kigge på injurierende udsagn i kritikken," siger Mikkel deMib Svendsen.

Han understreger dog, at virksomheden ikke bare skal sidde defensivt og vente på, at der kommer nogen og skyder kritik i skoene på den. Men, at man selv i høj grad skal have en offensiv strategi med at sprede positive historier til relevante medier og overvåge, om der kommer kritik på selv små sites.

Dræb løgnen med det samme

Samtidig gør han opmærksom på, at det er en rigtig dårlig idé at anfægte modstandere med halvkvædede viser og deciderede løgnagtige argumenter i blogs og i partnernes netværk for at dæmme op for kritikken på nettet.

"Hvis en kunde brokker sig over noget, skal en virksomhed ikke bare afvise det. For nogen gange er der jo noget om sagen, og så er det dumt at lyve og blive taget i løgnen. For det gør sagen endnu værre," fortæller Mikkel deMib Svendsen.

"I forbruger-programmer på tv, så er det jo de virksomheder, der undskylder og sender rødvin til forulempede kunder, som gør sig bedst. Sådan er det også på nettet," siger han.

Tilbage til hovedartikel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis