Artikel top billede

Foto: Lars Sundström (Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Danske mobiloperatører tøver med fælles mobilnet

De danske mobiloperatører har alle udtrykt interesse for at dele deres mobilnet, men endnu har ingen henvendt sig til IT- og Telestyrelsen.

Mobiloperatørerne 3, TDC, Telenor og Telia har alle eget mobilnet i Danmark.
 
Fordelen for selskaberne er, at de har total kontrol over deres egne net.
 
Ulempen er derimod, at operatørerne investerer millioner af kroner i udstyr og antenner, som de reelt set kunne dele udgifterne til. Samtidig giver det en ineffektiv udnyttelse af de frekvensbånd, som de leverer mobilt bredbånd i.
 
Derfor udtrykte alle fire operatører i april interesse for netdeling, når de nu skulle til at investere i et nyt LTE- eller 4G-mobilnet.
 
Men IT- og Telestyrelsen har endnu ikke hørt noget fra selskaberne.
 
"Vi bad dem om at skitsere nogle modeller for, hvordan de ville lave netdeling, men vi har endnu ikke modtaget noget fra nogen af dem," fortæller kontorchef Jakob Juul fra mobilkontoret i IT- og Telestyrelsen. 
 
Giver indsigt i konkurrentens strategi
I maj afholdte IT- og Telestyrelsen en minikonference om netdeling, hvor en række oplægsholdere fortalte om de muligheder, der er for netdeling.
 
Her fik teleselskaberne blandt andet at vide, at der er fire niveauer af netdeling. Den helt basale form er, at mobiloperatørerne benytter den samme mast, mens de sætter hver deres hardware op i masten.
 
Det næste niveau er, at selskaberne også deler det basale udstyr, der er stillet op. Dog ikke antennen. Tredje niveau inkluderer fælles it-system på enheden, mens den mest omfattende form for netdeling også omfatter en fælles antenne.
 
Skal en omfattende netdeling mellem to selskaber fungere, kræver det, at de er enige om investeringsniveauet og strategien for netudrulning. Det betyder dermed, at de også får indsigt i hinandens strategier.
 
Efter minikonferencen opfordrede IT- og Telestyrelsen teleselskaberne til at skitsere og indsende modeller, hvor mobiloperatørerne beskriver, hvordan de vil gribe en eventuel netdeling an. Men det er her, at ingen af dem endnu har indsendt noget. 
 
Bred interesse
Computerworld spurgte i april personer fra samtlige fire operatører, om de var interesserede i netdeling.
 
"Vi er da helt klart åbne over for det, hvis nogen vil kigge på det her sammen med os," fortalte administrerende direktør Jesper Brøckner fra Telia dengang.
 
Hos TDC blev det økonomiske argument hevet frem.
 
"Det er interessant, for det koster jo en bondegård at bygge nettet ud," sagde netdirektør Jess Julin Ibsen fra TDC.
 
3 og Telenor meldte ligeledes, at de fandt det interessant.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere