Artikel top billede

Idé-manden bag Ubuntu, Mark Shuttleworth, løfter nu sløret for navnet på den næste udgave af styresystemet.

Ny Ubuntu-udgave har fået navn - efter en hval

Den næste udgave af operativsystemet Ubuntu har fået en arbejdstitel.

Om to måneder kommer efterårets udgave af Ubuntu, der har kodenavnet Maverick Meerkat.

Ubuntu udgiver opdaterede versioner af styresystemet hvert halve år, og nu har efterfølgeren til Maverick Meerkat så fået en arbejdstitel.

Det skriver Mark Shuttleworth, der er grundlægger af Ubuntu-distributionen, på sin blog.

Udgaven, der frigives i april 2011, skal hedde: Natty Narwhal.

På bloggen skriver Mark Shuttleworth, at narhvalen er en arktisk og udrydningstruet dyreart, hvilket er en påmindelse om, at vi skal passe på det, vi har.

"Det handler om at behandle hinanden med respekt, og det handler om at være bevidst om de komplekse og forskelligartede økosystemer, som fodrer os, giver os tøj på kroppen og holder os sunde. At være en 'natty' narhval betyder, at vi har pligt til at opføre os ordenligt. Første indtryk tæller, vedvarende indtryk tæller mere, så lad os gøre begge dele og gøre tingene bedre," skriver han.

Natty er et ord, der dækker over, at man har gode manerer og ser godt ud.

På Wikipedia kan man læse, at en undersøgelse viser, at narhvaler er mere sårbare overfor global opvarmning end isbjørne, der tidligere toppede listen.

Så vi må håbe, der ikke kommer for meget sved på panden i udviklermiljøet, der står bag Ubuntu.

Der røbes ikke meget om, hvad det tekniske tema for distributionen bliver i Ubuntu 11.04, bortset fra en kommentar om, at hardware-accelereret 3D kan løfte styresystemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere