Artikel top billede

Snart vil du kunne designe din egen skriftype til web

Snart vil du selv kunne designe din skrifttype til nettet efter det i mange år kun har været muligt at anvende et begrænset antal skrifttyper - de fleste fra Microsoft.

Computerworld News Service: Mens web-medierne arbejder hårdt på at udfordre print som den primære metode til tekst-deling, så er der stadig et punkt hvor nettet halter bagefter Johann Gutenbergs 500 år gamle teknologi: Web-udviklerne har kun adgang til et relativt lille udvalg af skrifttyper.

Nu håber standard-organisationen at kunne give mulighed for den samme store variation af skrifttyper online, som der findes på print.

World Wide Web Consortium's Web Fonts Working Group har lanceret version 1.0 af Web Open File Format (WOFF).

Ny platform

Det nye format vil tilbyde en platform til open source-udbydere og kommercielle udbydere af skrifttyper, der skal gøre det nemt at udvikle nye skrifttyper, som virker overalt på nettet, fortæller lederen af W3C's font-aktiviteter Chris Lilley.

"På print bruger udgiverne i massevis af skrifttyper hele tiden. Og der findes en særlig mekanisme til det: De får en skrifttype fra kunden, som de så kan bruge på deres computer," forklarer Chris Lilley.

"Og når så designerne skal på nettet, så får de et chok, når de opdager, at de ikke kan gøre det samme der."

Microsoft-typer

I dag bliver størstedelen af alt tekst på nettet behandlet af browsere i et mindre antal skrifttyper, der for de flestes vedkommende er udbudt af Microsoft, som for eksempel Arial, Verdana og Times New Roman.

Den nuværende samling af brugbare skrifttyper udgør dog kun en meget lille del af de mange typer, som print-medierne har adgang til.

Der har været en del forsøg (først og fremmest med udgangspunkt i specifikke browsere) på at udvide udvalget, med de erslået fejl på grund af det store arbejde, det ville kræve af web-udviklerne.

Skal nemt kunne anvendes

WOFF er et forsøg på at tilbyde en platform til skrifttyper, der nemt kan bruges af alle browsere.

WOFF er i virkeligheden en kompressions-teknologi. Ejeren af en skrifttype kan pakke den i en WOFF-container og poste den på nettet. Når en browser derefter skal bruge skriften, kan den downloade oplysningerne, pakke dem op og bruge dem i tekstbehandlingen.

Hjemmesiden specificerer selv, hvilke skrifttyper der skal bruges, med en Cascading Style Sheets(CSS)-baseret deklaration.

Mozilla Foundation tilbyder en side med eksempler, hvor brugeren kan sammenligne de skrifttyper, der allerede findes i de fleste browsere, med en ny WOFF-baseret skrifttype til download, Charis SIL Compact (som fylder omkring en megabyte, eller 80 kilobytes for de dele, der skal bruges til teksten).

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere