Artikel top billede

Mobilgigant vender tilbage til mobil-mekka

Efter flere års fravær vender verdens tredjestørste mobilproducent tilbage til Mobile World Congress.

Computerworld News Service: LG har besluttet sig for at vende tilbage til podiet på næste års Mobile World Congress, som finder sted i februar, efter at have været fraværende under showet i år, fortæller GSM Association (GSMA).

GSMA er "glad for," at verdens tredjestørste telefon-producent igen vil være stærkt repræsenteret på kongressen.

I slutningen af sidste år kunne GSMA til gengæld meddele, at LG havde ændret sin marketingsstrategi og derfor valgt ikke at betale for en stand på udstillingen.

LG tog stadig del i eventen, som blev brugt til lanceringen af enkelte nye produkter, men den manglende stand betød, at virksomheden ikke fik den samme opmærksomhed som tidligere, fortæller Geoff Blaber, som er analytiker ved CCS Insight.

LG havde ikke nogen stærk produkt-portefølje til lancering under eventen, så måske var det også den rigtige beslutning at holde lav profil og vælge en billigere løsning, fortsætter han.

LG: Tavs om planerne
Virksomheden har ikke selv bekræftet sin tilbagevenden til podiet.

LG vil være til stede under showet i 2011, men strategien er stadig under udarbejdelse, så der er ikke yderligere kommentarer, skriver selskabet i en e-mail.

LG er i gang med at gennemse sin smartphone-portefølje, og virksomheden vil introducere omkring "10 nye 'smart'-enheder under mærket LG Optimus over hele verden i løbet af sidste halvdel af i år," fortalte virksomheden i juli.

Udover LG var også Nokia fraværende under Mobile World Congress i år, men virksomheden valgte i stedet et lokale i nærheden af eventen til lanceringen af Meego, som er et styresystem udviklet i samarbejde med Intel, der skal bruges på avancerede smartphones, tablets og netbooks.

Om Nokia vil gøre det samme næste år er endnu uvist. GSMA har løbende samtaler med Nokia og forventer, at virksomheden vil være involveret i showet. Nokia har ikke svaret på spørgsmål om planerne.

Blandt talerne bliver Randall Stephenson, administrerende direktør for AT&T, Googles direktør Eric Schmidt og Evan Williams, som er administrerende direktør for Twitter.

Showet vil finde sted i Barcelona mellem 14. og 17. februar, og der forventes mere end 50.000 deltagere, fortæller GSMA.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer