Artikel top billede

(Foto: SH Søren Holm)

Her er din tjekliste til open source-compliance

Få hjælp til dine overvejelser, hvis du overvejer at skifte til open source.

Computerworld News Service: Virksomheder, der på den ene side er interesserede i at anvende open source i egne produkter, men som samtidig lader sig skræmme ved tanken om problemer med intellektuel ejendom, burde måske kigge nærmere på et nyt og næsten gratis hjælpeprogram, der er blevet lanceret af den ikke-kommercielle organisation Linux Foundation.

‘The Open Compliance Program' indeholder blandt andet træningsprogrammer og software-værktøjer, der kan bruges til at overvåge brugen af open source-baseret software.

Specielt på det voksende marked for producenter af mobile enheder og forbrugerelektronik, indebærer softwareudvikling ofte brugen af flere programmer - og mange af dem open source - i et enkelt stack, siger Jim Zemlin, som er executive director for Linux Foundation.

"Der er tale om en virkelig kompliceret forsyningskæde, hvor man får kildekode mange forskellige steder fra, om det så er fra en leverandør af chipsæt, en producent af mobiltelefoner eller en leverandør af indlejret software," siger han.

"Det er kompliceret at håndtere open source licens-compliance," tilføjer han.

Hvordan skal man forholde sig?

Mange virksomheder ved ikke, hvordan de forskellige software-licenser forholder sig til open source.

Samtidig er cheferne bange for at blive tvunget til afsløre deres egen kildekode, fordi den er blevet blandet med open source-kode under Gnu Public License (GPL).

SAP har for eksempel oprettet et open source-kontor og -program til at behandle netop den slags problemstillinger.

"Vi leder efter en måde at løse kompleksiteten og afværge unødvendige sagsanlæg," fortæller Jim Zemlin.

"Vores community arbejder mod det samme mål som branchen, nemlig at gøre brugen af open source så billig og nem som muligt," tilføjer han.

Linux Foundations program tilbyder en række værktøjer og tjenester, der kan få den slags virksomheder med på vognen, siger Jim Zemlin.

Programmet indeholder blandt andet tjeklister, træningsprogrammer, software-værktøjer, som kan tjekke programmer i forhold til open source-licenser og andre ting, en arbejdsgruppe, en liste over virksomheder, der anvender open source, og en ny standard, der har fået navnet Software Package Data Exchange (SPDX), som kan bruges til at skabe en pakke-liste over alle de understøttende software-komponenter i en applikation.

Alle tjenester vil, med undtagelse træningsprogrammet, være gratis, fortæller Jim Zemlin.

Organisationer som Adobe, Advanced Micro Devices, Cisco Systems, Google, Hewlett-Packard, IBM, Intel, Motorola, Novell, Samsung, the Software Freedom Law Center og Sony Electronics støtter programmet.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere