Artikel top billede

NemID åbner ladeport til din computer

En sikkerheds-svaghed betyder, at din NemID-konto åbner et kæmpe hul, der giver adgang til dine personlige oplysninger på pc'en. Bankerne kan derved snage i dine oplysninger.

NemID blev sendt i luften torsdag 1. juli, og ikke færre end tre millioner danskere skal være forsynet med den nye digitale adgangsbillet til blandt andet banker og offentlige websider inden jul.

Men sikkerhedseksperter sætter nu spørgsmålstegn ved den måde, som NemID fungerer på.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Teknologien bag NemID gør ifølge dagbladet, at den enkelte bruger kan identificere sig selv overfor eksempelvis banken.

Men samtidig kan den institution, som brugeren er logget på, benytte teknologien den modsatte vej.

Det betyder i praksis, at en bank kan følge med i de transaktioner, brugeren tidligere har foretaget. Denne tilbagerulning kan foretages af alle, der er koblet til NemID-systemet.

"Når en bruger kobler sig op til en offentlig myndighed, sin bank, forsikringsselskab eller en anden virksomhed, der er tilsluttet NemID-systemet, har ikke blot den pågældende myndighed eller virksomhed adgang baglæns i systemet til brugerens computer, men det samme har alle de øvrige myndigheder, banker og andre virksomheder, der er koblet til systemet," siger ph.d. i datalogi Niels Elgaard Larsen, der er formand for IT-Politisk Forening til Børsen.

En bank kan således følge med i de transaktioner, en bruger eksempelvis har foretaget på en konto i en konkurrerende bank.

DanID: Det er ikke fejl
Der er ikke tale em en fejl i java-applet, der anvendes som adgangsplatform til NemID.

Forbindelsen står åben begge veje, når brugeren accepterer den automatiske installation på computeren, uanset om det er NemID, den enkelte bank eller en helt tredje type virksomhed, der benytter den, forklarer Niels Elgaard til Børsen.

"Det betyder først og fremmest, at brugeren har adgang til de funktioner, den enkelte applet giver adgang til, men også, at udstederen og dem, der er koblet sammen med udstederen kan kigge baglæns i systemet," siger han.

Leverandøren, PBS-datterselskabet DanID, afviser, at der skulle være en sikkerhedsbrist i NemID. Her anser man ikke den dobbeltrettede adgang som et sikkerhedsproblem.

"Serviceudbyderne kan ikke benytte applet til at udføre funktionalitet på brugerens computer," siger kommunikationschef Jette Knudsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere