Artikel top billede

Microsoft taber muskelkampen mod Google

Microsoft har uden held forsøgt at sætte sig på søgemarkedet, allerede før nogen havde hørt om Google. Internet-professor mener, at Microsoft griber opgaven forkert an.

Hvis du binger informationer på nettet, så tilhører du en minoritet.

For på en god dag står Microsoft-søgemaskinen Bing ifølge selskabets eget udsagn for meget få procentdele af alle danske søgninger på nettet.

Globalt kan Microsoft prale af, at Bing har en markedsandel på stabile 3,34 procent og ligger dermed side om side med den kinesiske søgemaskine Baidu.

Til sammenligning har Google ifølge it-analysebureauet Net Applications 84,97 procent af det globale søgemarked, hvor Yahoo-partneren kiler sig ind på en fjerntliggende andenplads med en markedsandel på knap seks procent.

12 år uden tænder

Microsofts godt et år gamle søgemaskine-forsøg Bing er ellers selskabets nyeste påhit for at sætte sig på søgemarkedet.

Allerede i 1998 forsøgte Microsoft at kapre søgemarkedet med MSN Search, der blev lanceret omtrent på samme tidspunkt, som Google blev stiftet og siden fejrede triumfer via den billigste reklamemetode på markedet: Word-of-mouth.

Ifølge professor Niels Ole Finnemann, der er leder af Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet, skyldes den indtil videre forgæves kamp to ting.

"Google har sat sig solidt på det generelle søge-marked, og den manøvre er ikke bare lige at gentage. Bing har også enormt svært ved at differentiere sig fra netop Google, som den et godt stykke af vejen ligner, og derfor vil Microsoft næppe for alvor kunne konkurrere med Google," vurderer professor Niels Ole Finnemann.

Microsoft har da også prøvet flere trick for at få hevet brugerne over på sin side ved blandt andet at sætte sin populære Internet Explorer-browsers startside til søgemaskinen og indlejre en Bing-toolbar i browseren.

Men lige meget har det hjulpet, og det ligner ikke it-giganten Microsoft at blive slået klart på markeder, hvor selskabet for alvor satser om end ikke hele butikken, så milliardvis af dollar og prestige i spandevis ved at gentage, at Google er vippet af pinden inden for få år.

Senest har Microsofts top-boss Steve Ballmer proklameret, at Microsoft vil slå Google. En dag.

Differentiering er fremtiden

Den udmelding har professor Niels Ole Finnemann umiddelbart svært ved at se skulle blive realiseret selv inden for en uoverskuelig fremtid.

Han peger på, at selv om Microsoft nu er begyndt at satse på Bing-reklamer i USA og England, så har Microsoft en kæmpeudfordring i at vise internet-befolkningen, hvordan Bing adskiller sig væsentligt fra Google.

Differentiering er nemlig ifølge Niels Ole Finnemann måden, hvorpå fremtidens søgemaskiner skal tage kampen op med Googles brutale søgemuskler. Det handler om at være nichepræget, så brugerne får mere målrettede resultater, når de eksempelvis søger efter bøger, musik eller andet indhold.

"Jeg tror, det er ret tvivlsomt, om Microsoft vil satse på at differentiere sig, men selskabet er nødt til at være i søgemarkedet og have en søgemaskine i drift for at holde fingeren på pulsen og indhente erfaringer. Derfor vil Microsoft også være til stede sammen med Google og hundredvis af andre søgemaskiner i fremtiden," siger Niels Ole Finnemann.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere