Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Sommerfavoritter: Egon Østergaards yndlingsrejsemål

Et langt arbejdsliv i it-branchen har ført Egon Østergaard, mangeårig direktør for Thy:Data, rundt i verden. Se hans yndlingsrejsemål her.

Topjob i it-industrien fører ofte mange udenlandsrejser med sig.

Forretningsmøder og konferencer, hvor der er mulighed for at møde kontakter, nuværende og potentielle kunder, partnere og lignende, er ofte behageligt placeret på attraktive lokationer rundt omkring i verden.

Egon Østergaard har haft rigtigt mange rejsedage i årenes løb, siden han stiftede Thy:Data i 1986.

I dag er han bestyrelsesmedlem i selskabet, ligesom han fungerer som konsulent og rådgiver for blandt andet datterseskabet Dynaway.

Egon Østergaard har i årenes løb i arbejdsregi besøgt lande som USA, Sydafrika, Norge, Sverige, Holland, Tyskland, Spanien, Italien og Tunesien.

"Jeg har altid gjort en dyd ud af komme ud og opleve noget af landet, når jeg har været afsted," siger Egon Østergaard, der blandt andet ofte benytter sin passion for golf til at komme ud og kigge sig omkring.

Han har ikke i tvivl, når han skal udpege de tre bedste lokationer, han har besøgt i arbejdsregi.

"For mig har Sydafrika klart været det mest interessante. Det er et utroligt smukt land. Naturen var en oplevelse i sig selv, men man kan ikke undgå at bemærke de meget store modsætninger mellem de forskellige befolkningsgrupper," siger han.

Han besøgte Sydafrika lige efter Microsoft købte Navision i 2002 i forbindelse med et Navision-arrangement. Det foregik dels i Cape Town, dels i turist-resortet Sun City.

"Det er helt klart et land, som jeg kommer til at besøge igen en dag," siger han.

Et andet sted, som står klart i Egon Østergaard erindring, er amerikanske Laguna Beach, der ligger tæt på Los Angeles i Californien på den amerikanske vestkyst.

Dette område besøgte han for nogle år siden i forbindelse med et Microsoft arrangement for selskabets såkaldte InnerCircle-partnere.

Det solrige Californien bød på ikke mindst på en golfbane i verdensklasse.

"Det var betagende at spille golf på en bane, hvor der var flot udsigt over Stillehavet fra alle huller, så ser man lidt stort på handicap og points" siger Egon Østergaard.

Hans tredje favorit er Prag, som han har besøgt en del gange - både i professionel og i privat sammenhæng.

"Prag er en kulturby med mange historisk interessante steder. Man føler, at man er i centrum af noget historisk vigtigt, når man går rundt i den indre by," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere