Artikel top billede

IBM-regnskab dæmper optimismen i it-branchen

Et kvartalsregnskab fra IBM tyder på, at virksomheder fortsat holder igen med udgifter til it-projekter.

Der var store forventninger til IBM's regnskab for årets andet kvartal. Ikke mindst, fordi et regnskab fra chipgiganten Intel i sidste uge viste tegn på, at det økonomiske klima er i stærk bedring.

Men IBM skuffede investorerne, skriver Financial Times. En vækst i omsætningen på to procent i årets andet kvartal var under det niveau, som analytikerne i branchen forventede.

IBM afviste dog, at der var tale om en vaklende genopretning af det økonomiske klima. Derimod meddelte IBM, at det var resultatet af en stærkere dollar. Derudover lød det fra IBM-ledelsen, at den forventer mere fart på genopretningen af økonomien i årets andet halvår.

Investorerne blev dog ikke overbevist, og de sendte aktien ned med fire procent i går.

Intel viste ellers gode tegn

Forventningerne til IBM var ellers skruet i vejret inden præsentationen af regnskabet, fordi verdens største producent af chips, Intel, i sidste uge overraskede alt og alle med et stærkt regnskab for årets andet kvartal.

"Vi ser ud til at være foran af, hvad der kan være en stærk genopfriskning, der er meget god for teknologi-segmentet generelt," fortalte analytiker Rob Enderle fra Enderle Group til den amerikanske udgave af Computerworld i går.

Det er andet kvartal i træk, at Intel spreder optimisme i it-branchen. I forrige kvartal leverede selskabet et regnskab, som topchef Paul Otellini kaldte "det bedste første kvartal nogensinde".

"Intel siger, at de ser tegn på, at væksten er ved at komme tilbage i virksomhedernes it-budgetter, og det er meget positivt. Det er sådan nogle udmeldinger, jeg har ventet på i mange kvartaler," fortalte aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank dengang til Computerworld.

Men den stærke fremgang hos Intel ser altså ikke ud til at blive afspejlet i samme grad hos IBM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere