Artikel top billede

Kommuner i ny KMD-udbudssag: Det var bare tilkøb

Det var bare tilkøb, lyder det fra flere af de 16 kommuner, der er rodet ind i en ny udbudssag, hvor kommunerne har foræret fede ordrer direkte til KMD.

Flere af de 16 kommuner, der har undladt at gå i udbud med en særlig ordre på it til jobcentre, begrunder de manglende udbud med, at de vurderede, at der var tale om et tilkøb til eksisterende systemer.

Det betød, at de undlod at gå i udbud og i stedet gacv ordren direkte til den store danske kommuneleverandør KMD, der lå inde med det specielt udviklede KMD Opera på hylderne.

Sagen kommer i kølvandet på en lignende sag om manglende udbud med KMD Opus. Dermed tegner der sig et klart billede af en særlig opfattelse af forholdet til KMD i kommunerne. Det kan du læse mere om her.

Intern turbulens

I maj 2006 købte Silkeborg Kommune KMD's Opera-system uden om udbud.

"Silkeborg Kommune videreførte ved kommunesammenlægningen i 2006/2007 en eksisterende aftale fra 2000 på KMD Komma, fordi første prioritet var sikker drift i sammenlægningsfasen."

"På grund af noget intern turbulens, og efterfølgende sammenlægning af kommunale og statslige jobcentre, har dette været i fokus frem til foråret 2010, hvor vi igangsatte udarbejdelsen af udbudsmaterialet," skriver job og borgerservicechef Michael Maaløe fra Silkeborg Kommune til Computerworld.

Nogenlunde samme forklaring lyder fra Skive og Esbjerg Kommune.

"De tidligere Esbjerg, Bramming og Ribe kommuner anvendte allerede Komma, og Opera blev betragtet som afløseren herfor. Kommune-sammenlægningen var en kompliceret proces, som skulle gennemføres på kort tid samtidig med at driftssikkerheden havde en meget høj prioritet," skriver it-chef Jørgen Rosenskjold fra Esbjerg Kommune om baggrunden for ikke at gå i udbud.

Kommunalchef Lars Yde fra Skive Kommune svarer ikke direkte på, hvorfor kommunen ikke gik i udbud, men henviser til, at det skete under kommunesammenlægningen i det område.

Begge kommuner afviser, at oplyse værdien af kontrakten.

I Rudersdal Kommune lyder forklaringen på, at man indgik en aftale om anvendelse af KMD Opera i 2007 uden om udbud:

"Ydelsen var ikke i udbud på daværende tidspunkt, da den dels blev betragtet som et mindre tilkøb til allerede anvendte systemer, dels indgik i en kompleks sammenlægningsproces mellem Birkerød Kommune, Søllerød Kommune og staten om etablering af et pilotjobcenter med fokus på sikker drift," skriver vicekommunaldirektør Tommy Poulsen.

Rudersdal Kommune oplyser, at udgiften til KMD Opera beløber sig til en million kroner årligt.

Videreudvikling af Komma

I Tårnby Kommune anskaffede man sig KMD Opera i sommer 2006. Kommunen havde hidtil anvendt et andet KMD-produkt til løsning af arbejdsmarkeds-opgaven, KMD Komma, som flere andre kommuner.

Og forklaringen på at man ikke gik i udbud lyder:

"Kommunen så på daværende tidspunkt KMD Opera som en videreudvikling af KMD Komma. I forbindelse med implementering af KMD Opera kunne data i KMD Komma da også konverteres til den nye løsning."

"Da der efter kommunens opfattelse var tale om en konvertering af en eksisterende løsning, har der ikke været afholdt udbud," skriver forvaltningschef Vibeke Thomsen fra Tårnby Kommune.

I Vallensbæk Kommune oplyser man, at deres KMD Opera-kontrakt ikke overstiger beløbsgrænsen for, hvornår man skal i udbud.

"Værdien af kontrakten er på 668.068 kroner, hvilket indeholder en engangsudgift på 119.000 kroner samt fire års drift på i alt 549.068 kroner," skriver kommunen.

Dermed ser Vallensbæk Kommunes udgift til systemet ud til at være en del lavere end det flere andre kommuner har måtte betale.

Eksempelvis har nogle kommuner måtte punge ud med flere millioner kroner.

Kommunen afviser i øvrigt blankt at have modregnet andre ydelser i prisen.

Hov - gik over tærskelværdi

Hos Brøndby Kommune anskaffede man sig også et it-system fra KMD til jobcenter-området i 2006 uden at gå i udbud.

"Det blev dengang vurderet, at den ikke ville overstige den daværende tærskelværdi," lyder det fra kommunen om kontrakten.

Kommunen oplyser, at vurderingen i 2006 var, at aftalen over en fire-årig periode ville være cirka 1,4 millioner kroner.

Grænsen for at skulle i EU-udbud er cirka 1,5 millioner kroner. Fra 1. juli 2007 var den nationale grænse 500.000 kroner.

"Efterfølgende er der tilgået jobcenteret nogle flere områder, idet der er tilført opgaver fra det statslige område. Udvilingen på området gør derfor, at man indenfor den fire-årige periode har overskredet det forventede beløb," skriver chefjurist Lise Schou Larsen fra Brøndby Kommune.

Nøjagtigt som i sagen om de 29 ulovlige KMD Opus-kontrakter har der også været modstand fra kommuner i denne sag mod at kaste lys over fakta.

Eksempelvis tilsendes en kontrakt fra Glostrup Kommune med KMD på KMD Opera, hvor det oplyses, at driftsudgifterne og engangsudgifterne i 2007 er på 345.000 kroner.

Dog ville beløbet være noget højere, hvis kommunen ikke havde modregnet driftsudgifter til det tidligere system KMD Komma på 72.000 kroner.

Computerworld ville imidlertid gerne opfølgende sikre sig, at der var tale om årlige udgifter, og siden måske også om alle implementeringsudgifter var indregnet.

Men kommunens svar til Computerworld er:

"Jobcenter Glostrup har ikke noget at tilføje," skriver Jobcentrerchef Jette Feigh efter at have drøftet om man ville svare på det opfølgende spørgsmål med ledelsesgruppen i kommunen.

Kommunerne vurderer iøvrigt vidt forskelligt om de må oplyse værdien af KMD Opera-kontrakterne, når det gælder fortrolighed. Nogle kommuner nægter at udlevere noget som helst om priser - mens andre smider alt på bordet.

Ifølge offentlighedsloven kan man kun undtage værdien af kontrakterne for aktindsigt, såfremt det vil skade KMD's konkurrenceevne.

Notater væk

I Høje-Tåstrup Kommune kan it-chef Jean Rygaard ikke umiddelbart forklare, hvorfor kommunen ikke har været i udbud.

"Jeg kan ikke fremfinde interne notater eller andet, der kan forklare, hvorfor opgaven ikke kom i udbud på daværende tidspunkt," skriver it-chefen til Computerworld.

Kommune har siden 2007 anvendt it-jobcenterløsning, KMD Opera - kontrakten blev indgået i slutningen af 2006.

Dog fortæller it-chefen, at der var tale om et pilotprojekt, da kommunen "har været med til at sætte krav og ønsker til løsningen".

Høje-Tåstrup Kommune oplyser, at KMD Opera-kontrakten har en årlig værdi på 738.804 kroner og løber frem til 2012 - altså lander den samlede værdi på kontrakten på lige under fire millioner kroner.

I sagen om de 29 ulovlige kontrakter forsvandt mødereferater, der blev en sendt falsk kalender og dokumenter blev pist væk.

Se om din kommune har undladt at gå i udbud.

Læs KMDs reaktion på den nye sag senere her på Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere