Artikel top billede

KMD fralægger sig ansvar i ny udbudssag

KMD slår atter engang fast, at det er kommunernes ansvar, hvilke opgaver der skal i udbud. Men med udsigten til endnu en udbudssag lyder også toner af lidt selvransagelse.

"Det er nu engang kommunerne selv, der skal afgøre, om opgaver skal i udbud eller ej".

Det er it-giganten KMDs reaktion på, at 16 kommuner har tegnet KMD Opera-kontrakter uden om udbud.

På spørgsmålet om hvorvidt KMD føler et medansvar for, at kommunerne kommer i fedtefadet, når de ikke går i udbud med KMD-kontrakter, lyder altså først og fremmest en pointering af, hvor ansvaret ligger.

"Men når det er sagt, har hverken kommunerne eller KMD nogen interesse i at de aftaler, vi har sammen, kan kritiseres og den kritik, der har været fra Konkurrencestyrelsen af en række kommuners manglende udbud, er naturligvis ikke gået hen over hovedet på os," uddyber salgsdirektør Karen Nielsen fra KMD.

Hun oplyser, at KMD har meddelt sine kommunale kunder, at hvis en kommune vurderer, at man havde behov for at diskutere aftalegrundlaget i en eksisterende kontrakt, så vil KMD være parate til at gå i dialog med den enkelte kommune om det.

Ny stor uddbudssag

Afsløringen af de manglende KMD Opera-udbud kommer kun få uger efter, at Konkurrencestyrelsen har offentliggjort en rapport, der dømmer 29 KMD Opus-kontrakter ulovlige netop fordi, de ikke har været i udbud.

Hvad vil I eventuelt gøre for at sikre, at det ikke sker igen?

"Som tidligere nævnt er det ikke KMD's opgave at diktere, om en kommune skal gå i udbud eller ej med en opgave, men i forhold til Konkurrencestyrelsens afgørelse for nylig er det mit indtryk, at mange kommuner på bagkant af den barsler med at gå i udbud på flere fronter - herunder på arbejdsmarkedsområdet," siger hun.

"Det vil sige, at vi skal regne med at se en lang række kommende udbud eller måske SKI-aftaler på det kommunale it-område. Det gælder både aftaler med KMD såvel som vores konkurrenter, og det hilser vi naturligvis velkommen," siger hun.

Styrelse undersøger KMD's rådgivning

KMD, der har en omsætning på omkring tre milliarder kroner og 3.000 ansatte, har fået ekstra fokus på sig i sagen.

Det skyldes, at flere af embedsmændene i de pågældende kommuner har modtaget gaver i stor stil.

En praksis som KMD siden har stoppet.

Under sagen kom det desuden frem, at KMD direkte havde rådgivet en kommune til ikke at gå i udbud.

Hvorvidt KMD direkte har overtrådt regler i sin rådgivning undersøges nu af Konkurrencestryrelsen, oplyser KMD.

Har I rådgivet nogle kommuner til at undlade at gå i udbud, når de skulle have KMD Opera-systemet?

"Det har aldrig været vores politik at rådgive kunderne om udbud," siger Karen Nielsen til Computerworld.

"Om vi har overtrådt nogen regler i forbindelse med den daglige dialog, man jo har som leverandør med kunderne, er Konkurrencestyrelsen ved at undersøge," siger hun videre.

ATP: Intet at skamme sig over
KMD blev i 2008 købt af ATP og en kapitalfond.

Inden Konkurrencestyrelsen dømte KDM Opus-kontrakterne ulovlige, men mens det stod klart at Konkurrencestyrelsen undersøger KMD selv, var ATP iøvigt ude og sige, at "KMD intet har at skamme sig over".

Siden har KMD iøvrigt efter udbud vundet en stor tre-cifret millionkontrakt hos netop ATP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere