Artikel top billede

HP-boss æder kilometer i tusindvis

Sommerfavoritter: Cykling er HP's danske direktør, Keld Jersild Olsens, store passion. Med Team Rynkeby cykler han til Paris og skriver om oplevelserne undervejs på Computerworlds Tour-blog.

6.000 kilometer har Keld Jersild Olsen tilbagelagt på racercykel, når han 26. juli forhåbentligt triller ind i den franske hovedstad Paris sammen med sine holdkammerater i Team Rynkeby.

Cykling er Kjeld Jersild Olsens store passion. Flere gange om ugen tilbagelægger han flere hundrede kilometre - både for at komme i form til turen København-Paris, men også fordi cykling er en måde at lære sig selv at kende på.

"Når man en ganske almindelig weekend cykler over 400 kilometer, overskrider man nogle fysiske grænser, hvor man oplever nye sider af sig selv. Og så giver det en dejlig følelse af at være i god form," siger han.

"Cykling er også et godt socialt element, ofte cykler man to og to i flere timer ad gangen, og kan få sig nogle samtaler, som ikke kan lade sig gøre i en frokostpause."

Team Rynkeby

Keld Jersild Olsens ihærdighed med at trampe i pedalerne hænger også sammen med, at han med på Team Rynkebys traditionsrige tur til Paris.

Team Rynkeby cykler fra Danmark til Paris til fordel for Børnecancerfonden med start fra Rådhuspladsen 17. juli og ankomst til Paris 23. juli 2010 - samme dag, som Tour de France indtager den franske hovedstad.

"Det er fint at kombinere motion med et godt formål. Turen med Team Rynkeby har tre hovedformål. Først og fremmest handler det om at støtte Børnecancerfonden. Men det handler også om at slå et slag for folkesundheden og ikke mindst om socialt samvær," siger han.

Børnecancerfonden rejser midler til forskning, og til at øge forskningssamarbejdet på tværs af landegrænser og at øge overlevelsen og ikke mindst livskvaliteten for kræftsyge børn og deres familier.

Keld Jersild Olsen er med på Team Rynkebys Vordingborg-hold, der også tæller kendisser som badmintonspilleren og OL-guldvinderen Poul-Erik Høyer, golfspilleren Steen Tinning, skiinstruktøren Thomas Uhrskov og Vordingborg-borgmesteren Henrik Holmer.

Gammelt hakkebræt

På den ugelange cykeltur bliver der ikke megen sofacykling for Keld Jersild Olsen, der dog håber på at kunne se nogle sammendrag af Tour de France-etaperne, når holdet hver dag dag kommer i mål og skal overnatte på hotel.

Interessen for cykling har HP-direktøren haft i over syv år, og han har deltaget i en række lange danske motionsløb som Sjælland Rundt og Århus-København. Og så er Keld Jersild Olsen jo fra Herning, der som bekendt har opfostret den danske Tour de France-vinder og cykelholdejer Bjarne Riis.

Keld Jersild Olsen cykler på, hvad han selv kalder, et gammelt hakkebræt, og mener det nemt kan gå for vidt med dyre cykelgadgets.

"Det vigtigste er at cykle på en cykel, der er indstillet, så den passer til dig. Det er muligt, man kan spare nogle gram med nogle lettere hjul og stel, men det er faktisk ikke noget, jeg går så meget op i. Som computermand, sætter jeg dog pris på min cykelcomputer med GPS, så jeg hele tiden har styr på hastigheden og geografien," siger han.

Blogger i uge 29

Keld Jersild Olsen bruger også teknologi til at holde kontakten med kontoret i Birkerød.

"Jeg har naturligvis min bærbare og min smartphone med, så jeg eventuelt kan tjekke mails og foretage telefonopkald, når vi er færdige med de daglige etaper. Men akkurat som Team Rynkeby er et godt cykelhold, er der også et godt hold derhjemme til at passe butikken," siger han.

Keld Jersild Olsen blogger hver dag om sine strabadser og oplevelser på Team Rynkeby-turen på sin Tour-blog her på Computerworld.

Læs med fra lørdag 17. juli.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere