Annonceindlæg fra Tabellae

Tabellae sætter turbo på Microsoft Configurable Business Documents

Microsofts gratis løsning til forretningsdokumenter løftes op i en ny liga med best practice-pakker, gennemtestede metodikker og forretningsindsigt.

Den danske konsulentvirksomhed Tabellae har gennem 13 år opbygget verdens formentlig største kompetencecenter inden for dokumenthåndtering til ERP-systemer. Mere end 70 specialister arbejder udelukkende med Document Management og ERP-udskrifter, såsom fakturaer, følgesedler og labels, elektronisk fakturering og internationale dokumentstandarder.

Fokus har hidtil været på softwaren Lasernet, som Tabellae anbefaler til virksomheder med komplekse behov. Men nu er Microsoft Configurable Business Documents (CBD) også kommet ind under Tabellaes kompetenceparaply.

 

Et vitaminboost til CBD

Microsoft CBD er gratis standardsoftware, som kan løse enkle forretningsbehov – herunder rene finansdokumenter som kontoudtog, ordrebekræftelser og fakturaer. Løsningen får et ekstra løft hos Tabellae, der beriger softwaren med dén forretningsforståelse og erfaring, virksomheden har opbygget. Dertil kommer en række best practice-pakker udviklet med afsæt i virksomhedens 600 danske og internationale kundecases.

Få gratis svar: Kan I klare jer med den indbyggede løsning fra Microsoft? 

Som de eneste i markedet tilbyder Tabellae således det samme professionelle setup omkring Microsoft CBD som ved den professionelle Lasernet-løsning.

”Vi vil gerne spænde et sikkerhedsnet ud mellem de helt simple dokumenthåndteringsløsninger og de mere komplekse. Vores oplevelse er, at virksomhederne er ladt lidt i stikken i dag, fordi der hverken er den store interesse for eller erfaring med dokumenthåndtering. Derfor skrider rigtig mange projekter på tid, på budget og i valget af løsning, siger Malte Slot Lauridsen, én af Tabellaes Microsoft CBD-konsulenter.

”CBD er en rigtig god løsning, som vi altid har med i overvejelserne til vores kunder. Vores erfaring er dog, at den kræver meget arbejde, selvom løsningen markedsføres som kodefri. Der er mange klik og detaljer, man skal forholde sig til, så man skal faktisk være udvikler for at sætte løsningen op. Jeg vil derfor ikke anbefale, at man selv kaster sig over opgaven, medmindre man har rigtig god tid, erfaring med kodning og kontakt til nogen, der har kendskab til datamodellen i Dynamics. Der er overraskende lidt information på nettet og i fora, så man arbejder reelt på egen hånd og risikerer dermed at lave uhensigtsmæssigheder og fejl,” siger Malte Slot Lauridsen.

En del virksomheder kan ifølge Malte Slot Lauridsen bruge CBD som startsoftware, men relativt få kan nøjes med Microsofts standardpakke.

 

Skal I kunne alt eller noget?

Det er imidlertid blot få af årsagerne til, at man som virksomhed næsten aldrig kommer uden om at skulle tilpasse konfigurationerne. Her kræver det ifølge Malte Slot Lauridsen ganske meget indsigt at vurdere, hvad, hvor meget og ikke mindst hvordan der skal tilpasses – og om løsningen kan rumme forretningsbehovene nu og i fremtiden.

Vores rådgivning og services er baseret på den viden, vi har akkumuleret om, hvad man typisk overser i en implementeringsproces. Vi ser på Document Management med specialistens øjne og kan meget præcist sige, hvad der er behov for, og hvordan det bedst løses. Derfor tager vi også altid udgangspunkt i forretningens behov snarere end i softwaren. Det er det bedste udgangspunkt, hvis man vil have en god, holdbar og fremtidssikker løsning med lave totalomkostninger,” siger Malte Slot Lauridsen.

Software Selector: Gratis foranalyse gør det let at undgå dyre fejl

Tabellae er i gang med flere CBD-projekter. Heraf passer nogle af virksomhederne perfekt ind i CBD-rammen og kan med forholdsvis få tilpasninger få en velfungerende løsning. I andre tilfælde vælger virksomhederne at starte med CBD, selvom løsningen har nogle begrænsninger i forhold til deres forretningsbehov.

”Vi er blandt andet i gang med et projekt hos en handels- og produktionsvirksomhed, som er ved at opgradere til Dynamics 365 F&SCM. De har fra start haft fokus på at spare licensomkostninger og har derfor valgt CBD, som umiddelbart er den billigste løsning. De er bevidste om, at løsningen har nogle begrænsninger og har med åbne øjne valgt CBD, der kan ”noget”, frem for Lasernet, der kan ”det meste.” Også selv om der er risiko for, at forretningskrav enten må omdefineres eller kodes, hvis de rammer loftet i løsningen. Skulle det ske ved vi, på baggrund af vores erfaring, hvor skoen kan trykke, og hvad man kan gøre ved det,” siger Malte Slot Lauridsen.

Få gratis svar: Kan I klare jer med den indbyggede løsning fra Microsoft?