Annonceindlæg fra NetNordic

Ulrik Kjeldgaard, CEO i NetNordic.

Køb ro i maven som en service

Outsourcing af sikkerhed og infrastruktur til partnere, der udnytter AI og storskala-erfaring, frigør ressourcer til digitalisering, mener NetNordic.

Af Peter Klar

Hvis virksomheder for alvor vil frigøre ressourcer til fortsat digitalisering og deres egen overlevelse på sigt, kan de med fordel give dele af ansvaret for IT-sikkerhed og drift af infrastruktur fra sig.

I stedet kan de købe sikkerhed som en service, der konstant forbedres med AI og data fra alle de virksomheder, der gør det samme, forklarer NetNordic.

Med den stigende digitalisering følger et voksende behov for IT-sikkerhed, og så er spørgsmålet, hvordan man investerer sine penge rigtigt, når man både vil være i digital øjenhøjde med kunders og leverandørers forventninger og samtidig gerne vil være godt beskyttet mod IT-kriminalitet.

Det spørgsmål bakser mange virksomheder med, og selv i C-suiter kan der være vidt forskellige opfattelser af, hvilke investeringer der er vigtigst.

Eller som det lyder, når CEO i NetNordic Ulrik Kjeldgaard sætter mange virksomheders dilemma på spidsen:

”Nogle steder indser man først, at investeringer i IT-sikkerhed beskytter essentielle værdier efter et angreb, netop fordi man ikke fik investeret i tide. Groft sagt er virksomhedernes udfordring at gennemføre de nødvendige løft og initiativer i IT-sikkerhed på en måde, som står mål med risikoniveauet.” siger Ulrik Kjeldgaard.

 

Lad andre om opgaven

NetNordic er en stor system- og servicepartner inden for IT-sikkerhed og hjælper virksomheder i alle brancher med at omfavne alle digitaliseringens muligheder – og det sker ved at befri virksomhederne for to af de helt store traditionelle IT-byrder: drift af infrastruktur og IT-sikkerhed.

”For at kunne eksistere som virksomhed i en verden, der er digital, og hvor kunderne forventer digitale løsninger, skal du have konstant fokus på at udnytte data og skabe nye digitale services og løsninger omkring dit kerneprodukt. Dilemmaet er, at du for hver digital nyskabelse eksponerer dig for nye cybertrusler. Men der er intet alternativ. Du kan ikke lukke dig om dig selv og undlade at anvende information, for så kan du ikke konkurrere. Vi er til for de virksomheder, der har erkendt, at de ikke selv kan drive og sikre digital infrastruktur bedre end specialister som os. Beskyttelse mod cybertrusler og modernisering af sikkert netværk er blevet så stort og vigtigt for virksomheders eksistens, at de skal lade andre om opgaven, og så skal de bruge deres kræfter på det, de er bedst til og sat i verden for,” siger Ulrik Kjeldgaard.

 

Sikkerhed bliver en service

Gartner og andre konsulenthuse har slået fast, at netværk og IT-sikkerhed om få år bliver consumet af virksomheder og købt som en service på linje med andre tjenester, virksomheden benytter i det daglige.

”Det er driftssikkerhed og daglig ro i maven as-a-service, og organisationen kan flytte penge fra ineffektiv drift til udvikling på en platform, der er sikker. Vi kan tage en organisation i hånden og tage ansvar for drift af sikker infrastruktur og sikkert netværk med løsninger, der tilfredsstiller de krav, der er til beskyttelse mod de trusselsbilleder, der er i verden i dag.”

Derudover kan NetNordic tilbyde sine kunder beskyttelse Netnordic’s Security Operation Center, der overvåger infrastruktur og responderer på hændelser og trusler 24/7.

”Vi deployer og driver netværket og sørger for, at medarbejderne altid kan tilgå infrastrukturen. Organisationen skal ikke i det daglige forholde sig til driften af sit netværk og ved, at de gældende krav bliver overholdt både af medarbejderen på kontoret og medarbejderen på farten, der måske udveksler information via ekstern wi-fi og mobiltelefon. Og i det omfang at vi registrerer en adfærd, som ikke bør ske, reagerer vi på det og tager hånd om det.”

 

TCO’en falder

NetNordic udnytter data og erfaringer fra sine mange kunder til løbende at forbedre sine produkter til gavn for alle virksomheder, der giver NetNordic ansvar for deres netværk og sikkerhed.

Og TCO – den samlede pris for at producere en adgang til virksomhedens infrastruktur – falder derfor løbende, i takt med at NetNordic bygger oven på sin storskala.

”Vi har gennem årene bygget en stor motor, som er optimeret til effektiv drift, og vi styrker den konstant med ny kodning og automatisering. Alternativet er, at virksomhederne skal modernisere deres infrastruktur selv, og det har de færreste virksomheder ressourcerne til. Det samme gælder sikkerhedsovervågning 24/7. Sikkerhedskonsulenter er dyre profiler, og da vi gør det for mange kunder, får vi stadig mere data og intelligens ind i analysen af det aktuelle trusselsbillede. Det betyder, at et nyt niveau for sikkerhed bliver tilgængeligt for virksomheder, der ikke tidligere havde råd til så højt et sikkerhedsniveau,” siger Ulrik Kjeldgaard.