De seneste års pandemi har budt på et hastigt – og helt nødvendigt – skift mod hybride arbejdsformer, mens også et revolutionerende skift mod digitale oplevelser og øget behov for at engagere både virksomhedskunder og forbrugere.
”Gennem de seneste to år har mange virksomheder med succes udviklet teknologiske løsninger, der gør hybride arbejdsformer mulige. Sideløbende er det nødvendigt at udnytte mulighederne, den digitale transformation har ført med sig, i mødet med kunderne,” siger Vinay Firake, nordisk direktør for Wipro.
”Det skal ikke været et enkeltstående ”big bang”, men det handler om at simplificere kunderejsen og skabe værdi for både kunder og virkomheden. Ellers er der en helt reel risiko for, at kunderne begynder at sive til konkurrenter, som tænker kundernes forventninger og behov ind som en essentiel del af deres digitale transformation,” tilføjer han.
Aldrig har det været vigtigere at kende sine kunder
FN’s handels- og udviklingsorganisation UNCTAD vurderer, at den globale værdi af onlinehandel steg til 26,7 trillioner US dollar i 2020 – hele fire procentpoint op til 19 procent af den samlede verdenshandel sammenlignet med året før – og alt tyder på, at accelerationen fortsætter.
I Norden løser Wipro bl.a. opgaver for ABB, Assa Abloy og Alfa Laval. I den forbindelse arbejder Vinay Firake hyppigt i krydsfeltet mellem klassisk, fysisk orienteret salg og digital transformation initieret af de dramatiske forventningsskift, som kundernes forventninger har gennemgået.
“De hastigt skiftende behov under pandemiens og stadig mere omfattende digitale muligheder har rykket afgørende ved vores behov og forventninger som kunder. De har altid ønsket venlig, effektiv og pålidelig service, men de teknologiske skift har hævet forventningerne drastisk. Det kan nemt flytte markedsandele. Her vil vinderne være virksomheder med digital snilde som detailkæder med overlegen onlinepræsentation af varer. Eller banker, hvor du kan oprette en konto online på få minutter i stedet for at skulle vente dage og uger,” bemærker Vinay Firake.
Byg indsatsen på fleksibilitet og sikkerhed
Men skal virksomheder lykkes med at udvikle deres kundeoplevelser, er det tvingende nødvendigt at investere i den digitale transformation, herunder fleksible og sikre IT-løsninger, som understøtter de opdaterede kundevendte løsninger.
“Markedet og kundernes forventninger udvikler sig så hurtigt i dag, at virksomheder ikke vente til næste måned eller år med at lancerer større opdateringer. Situationen kalder på, at virksomheder fejler hurtigt, lærer og tilpasser sig. Det kræver en underliggende infrastruktur, som muliggør forandringen,” siger Vinay Firake.
”Men samtidig er det afgørende at satse på IT-løsninger, hvor sikkerhed, sammenhæng og visibilitet er tænkt ind som helt grundlæggende elementer. For hvis personfølsomme informationer først havner online i en stor datalæk, kan det gøre ubodelig skade. Derfor er det missionskritisk at prioritere sikring af sine forretningskritiske data og potentielle sårbarheder i tæt samspil med sine nøglepartnere,” siger han.
Det er med andre ord afgørende at prioritere en konstant opdateret kundeoplevelse samt grundlæggende sikkerhed – og dertil kommer IT-afdelingens evne til at leve op til forretningens skiftende krav og forventninger.
Herunder for at fungere som katalysator for øget effektivitet og for at kunne håndtere udfordringer såsom den accelererende digitale udvikling, mangel på nøglepersonale- og ressourcer, svigt i forsyningskæden og fleksibel omstilling til konstant skiftende markedsvilkår.
En illusion at tro, at man kan alt selv
“Pandemien har mere end nogen anden udvikling de seneste mange år tydeliggjort, hvor afgørende det er hurtigt at kunne omstille sig til en ny virkelighed. Det kræver en stadig længere række af kompetencer, som det er en illusion at tro, at virksomheder skal have til rådighed in-house. Skal man være i stand til at stille fleksible og skalerbare IT-løsninger til rådighed for forretning og kunder, er det helt afgørende at have et økosystem af partnere, man kan trække på,” konstaterer Vinay Firake.
”Det gælder, uanset om din branche er retail, b2b, finans eller noget helt fjerde. Evnen til fleksibel og hurtig omstilling er et grundvilkår for alle. Og hele den digitale transformation står og falder med, om man har kundecentreret fokus, robust planlægning og det rette team, som kan levere i samspil med velfungerende, opdaterede og modstandsdygtige IT-løsninger,” siger han.