Fra luften er en selvstyrende drone i stand til at spotte både plastik og olie, hvorefter den dirigerer en drone på vandet hen for at indfange det. Teknologien er uhyre avanceret, og alligevel skal CityShark-løsningen være så billig, at den kan eksporteres til udlandet og nemt tages i brug over hele verden. Oracle støtter projektet ved at stille sin High Performance Cloud til rådighed med al nødvendig computerkraft og lagerkapacitet.
Ingen ved præcist hvor meget plastik, der hvert år ender i verdenshavene, men de fleste kan hurtigt blive enige om, at det slet ikke hører hjemme der. Tilbage i 2015 udgav University of Georgia[i] et studie, der anslog, at mellem 4,8 og 12,7 millioner tons plastik endte i havet i 2010. Altså alene dét år. Samme år blev der i 192 lande grænsende op til havene genereret 275 millioner tons plastik.
Tilsvarende er olieforureningen af verdenshavene fortsat stor, og flere tusinde tons olie havner simpelthen i havene hvert år. Det viser tal fra ITOPF - The International Tanker Owners Pollution Federation, der er en not-for-profit rådgiver om håndtering af oliespild. Selvom oliespildet er faldet ganske betydeligt de seneste 30-40 år[ii], er det fortsat for meget.
Derfor er der behov for at finde nye måder til at opsamle al den plastik og olie, som ikke hører til i vandet. Det har traditionelt været en tidskrævende og dyr opgave, og derfor er der meget vundet ved at kunne automatisere oprydningen.
Droner i Aarhus Havn
En af de nyeste og mest avancerede metoder til dette er i øjeblikket ved at blive testet i Aarhus Havn. Her samarbejder en drone i luften med en drone i vandet om at identificere og opsamle både plastik og olie i vandet og aflevere det i en dockingstation. På sigt er det meningen, at flere droner i luften og til vands helt autonomt skal kunne samarbejde om at holde havvandet rent, så plastik ikke ender i fiskene, og olien ikke truer andet liv til havs.
Martin Skjold Grøntved, der er specialkonsulent i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering - en enhed under Klima, Forsynings- og Energiministeriet – som er en af projektpartnerne, følger med fra sidelinjen.
”Jeg er meget begejstret for projektet, der har et enormt potentiale. Det er den 4. industrirevolution, når vi kan få teknologien til at hjælpe os med nogle af de ting, som vi ellers har nedprioriteret og ikke været gode nok til at løse tidligere. Nu kan vi få autonome robotter til at rense havene for os, og det er på mange måder banebrydende,” siger Martin Skjold Grøntved.
Han henviser til CityShark-projektet, der blev indledt i 2019 i Aarhus Havn, men på grund af corona-pandemien er hele real-life testningen, som skal træne algoritmen, blevet forsinket. Nu er der imidlertid igen fart på projektet, og forventningen er, at der kan foreligge et færdigt proof-of-concept allerede i 2021. I øjeblikket arbejder Aarhus Kommune og Kinetica på at træne en algoritme udviklet af studerende og forskere fra DTU Space, der skal styre enhederne og sikre, at de på sigt kan operere autonomt, samarbejde med hinanden og indsamle alt skidtet i vandet uden videre menneskelig indblanding.
Cloud services på et helt nyt niveau
Måden det fungerer på er, at den luftbårne drone søger efter oliespild, plastik og andre flydende genstande, der ikke hører til i havnen. Det sker ved, at dronen optager en video af vandoverfladen. En video består af mange billeder i træk, og derfor skal hvert enkelt billede analyseres på seks forskellige farvespektrummer, hvorefter billederne sendes op i skyen. Undervejs bliver de analyseret af Kinetica, der har specialiseret sig i at analysere store mængder streamede data via kunstig intelligens og massiv computerkraft i realtid, som Oracles High Performance Cloud (HPC) stiller til rådighed sammen med storage, der nemt kan tilgås.
Netop i skyen sker en stor del af magien, for det, der tidligere tog 17 dage at lave beregninger på, kan i dag klares på omkring 18 timer.
Billederne analyseres for at kunne skelne plastik og olie fra organisk materiale som eksempelvis en død fisk i vandoverfladen eller træ, der flyder rundt. Olien kan genkendes af den kunstige intelligens på enten de karakteristiske regnbuefarver på vandoverfladen, eller ved at vandet er mørkere end normalt i et bestemt område. Plastikken er mere genkendelig ved at have nogle farver, der skiller sig markant ud. Samtidig skal der tages højde for solens refleksioner i vandet.
Alt det, der flyder rundt på vandoverfladen, kan imidlertid nå at drive længere væk på den tid, det tager at analysere billederne. Derfor indregnes vind- og vejrforhold også i de beregninger, der ultimativt skal sende den sejlende drone fra Ranmarine Technology til de rette koordinater for at rydde op. Netop nøjagtigheden af koordinaterne er her et must for både at styre dronen og til at angive præcise data. Derfor testes løsningen på testplatformen TAPAS, hvor man kan opnå data med en nøjagtighed på 1 cm3.
Oracle i kamp for miljøet
Oracle er involveret i forskellige projekter verden over, særligt gennem programmerne Oracle for Startups og Oracle for Research, og mange af disse projekter har ligesom CityShark-projektet til formål at skabe bæredygtighed. Derfor var det også naturligt for den verdensomspændende virksomhed at bidrage til dette projekt.
”Verden har et seriøst plastikproblem, som alle ved, at der skal gøres noget ved. Det er forkasteligt, hvor meget plastik, der ender i havene. I løbet af corona-pandemien er det blevet meget tydeligt fx på Bali, der lige nu flyder med opskyllet plastik. Strandene bliver nemlig ikke længere ryddet nu, hvor der ikke kommer turister. Som virksomhed kan vi bidrage med de muskler, vi har, og vise at vi bidrager til at beskytte livet under havoverfladen,” siger Lars Vestergaard, der er Head of Market Connect EMEA i Oracle for Startups.
Til daglig arbejder han i Oracles startup team, der bygger bro til forskellige startups, som har behov for ekstraordinær meget computerkraft. Det kan de få med Oracles HPC-løsning, der faktisk også selv bidrager til et bedre miljø. Alle Oracles datacentre i EMEA drives nemlig af 100% vedvarende energi og er derfor CO2-neutrale. Og i 2025 vil det gælde for alle virksomhedens datacentre i hele verden. Lars Vestergaard oplever, at der er ved at ske et holdningsskifte i virksomhederne om, hvad de kan gøre i skyen, og hvordan det kan skabe værdi for deres forretning.
Også Ingrid Mjøen, country manager for Oracle Danmark, ser store muligheder for danske virksomheder.
”Den performance vi kan levere i en skalerbar, prisvenlig og ovenikøbet miljørigtig løsning, er helt enestående på markedet. Virksomhederne får adgang til noget, der minder om en supercomputer i skyen. I tilfældet med CityShark-projektet er det noget, der gavner miljøet, men computerkraften kan lige så godt blive brugt inden for kræftforskning, computeranimering eller forskellige former for simuleringer. Uanset hvad vil den nemme adgang til at opbevare og bearbejde store mængder data flytte vores verden helt enormt.”
Eksport til andre lande
Hun håber på, at CityShark-projektet vil blive eksporteret til lande, der har større behov for at få ryddet op i den plast, der flyder rundt. Det kan både være andre steder i Europa, men også udenfor Europa i eksempelvis tredjeverdenslande. Blandt andet derfor skal det også testes, om der kan bruges et billigere digitalkamera i den flyvende drone, for at gøre den samlede løsning billigere. Dermed kan den finde indpas andre steder i verden.
Tilbage til Martin Skjold Grøntved som deler det samme ønske om, at projektet skal kunne eksporteres til andre lande for at komme plastikken i havet til livs.
”CityShark er et meget spændende og enestående teknologisk projekt, som vi følger meget tæt. Alle har set plastik flyde rundt i vandet. Nu er der en smart løsning på vej til at gøre noget ved det, og vi er med helt fremme her i Danmark. Det kan vi godt være meget stolte af,” siger Martin Skjold Grøntved.
Hør mere om CityShark projektet i et webinar med Martin Skjold Grøntved og Ingrid Mjøen, se mere her
FAKTABOKS om Oracle HPC (High-Performance Computing)
Oracles infrastruktur gør det muligt for virksomheder at:
- Få adgang til massiv computerkraft i skyen i realtid, der ville være både dyr og tidskrævende at etablere selv.
- Skalere løsningen efter behov fx for at imødekomme pludselige udsving.
- Fokusere på at udnytte kræfterne i en HPC-løsning i stedet for interne kampe om tildeling af ressourcer til køb af ny hardware.
i) https://www.sciencedaily.com/releases/2015/02/150212154422.htm
ii) https://www.itopf.org/knowledge-resources/data-statistics/statistics/