Annonceindlæg fra Conscia

Halvdelen har ikke en strategi for den digitale arbejdsplads

Hjemmearbejde er blevet normalen, også på bagkant af COVID-19. Det stiller krav til IT og ledelse, men mange har ikke en strategi for hjemmearbejde

Siden marts 2020 har hjemmearbejde været hverdag for de fleste, og det vil det sandsynligvis fortsat være i betydeligt omfang; det viser en undersøgelse blandt 204 danske virksomheder og organisationer foretaget af IDG Direct for Conscia Danmark og VMware.

Over 85 procent forventer, at de vil anvende hjemmearbejde i øget grad, når COVID-19 er under kontrol. Alligevel har kun halvdelen en strategi for, hvordan man optimerer den digitale arbejdsplads, og det risikerer at give bagslag, advarer Søren Linde, Senior Mobility Consultant, Conscia Danmark.

Den digitale arbejdsplads skal til service

”Da landet lukkede ned, måtte vi alle træffe beslutninger om arbejdsforhold og redskaber med en hast, der ville have været helt uacceptabel under almindelige omstændigheder. Men nu ser vi frem til en ny hverdag, og vi er nødt til at revurdere digitale værktøjer og de vilkår, medarbejderne skal fungere under. Det er helt enkelt nødvendigt, hvis man vil gøre sig håb om at blive ved med at høste fordelene ved hjemmearbejde,” siger Søren Linde.

”Man bør blandt andet overveje, hvordan vi arbejder sammen i den nye virkelighed. Det vil for eksempel være klogt at blive enige om, hvorvidt det er OK at nogle møder er uden video. Helt enkelt for at give hjernen lidt ro og undgå, at alle er udmattede, når dagen er slut,” tilføjer han.

De erkendte problemer er kun toppen af isbjerget

Dertil kommer selvsagt udfordringer med at sikre, at IT-infrastrukturen er tilstrækkelig til at understøtte hjemmearbejdet. Eksempelvis svarer 25 procent af de adspurgte IT-specialister i undersøgelsen, at man har oplevet stigende sikkerhedsmæssige udfordringer i forbindelse med hjemmearbejdet — og hver femte angiver, at der også har været kapacitetsproblemer.

”Og det er kun toppen af isbjerget, for IT-afdelingen hører ikke om alle de problemer, medarbejderne oplever. Når IT-værktøjerne ikke fungerer, finder vi som medarbejdere vores egne løsninger, og det koster på produktiviteten. Derfor kan det blive dyrt for virksomheden, hvis man ikke har styr på de her ting – eller hvis man ikke får undersøgt, hvordan man kan optimere medarbejdernes hjemmearbejdspladser,” konstaterer Søren Linde.

Løsningen er flerstrenget, men omfatter som minimum, at:

  • Give medarbejderne adgang til de arbejdsredskaber, de foretrækker og som gør dem bedst i stand til at løse deres opgaver – hvad enten det er Windows PC eller Mac – eller en mobil enhed med deres foretrukne OS
  • Implementere et IT-værktøj, som letter administration, databeskyttelse og nem betjening af både udleverede enheder og de data, der befinder sig på dem
  • Lette og styrke login-processer, f.eks. ved at benytte certifikatbaseret brugervalidering.

Det er blandt de punkter, der går igen i Conscias dialog med danske virksomheder om, hvordan man kan optimere den digitale arbejdsplads – og indsatsen er i høj grad både påkrævet og påskønnet, vurderer Søren Linde.

Enestående chance for IT-afdelingen

”Medarbejderne har været gode til at tilpasse sig de nye arbejdsforhold og udvist en stor fleksibilitet. Men hvis virksomhederne fortsat skal nyde godt af velviljen, bør fokus i høj grad være på, hvordan man giver dem de bedste forudsætninger for at arbejde så enkelt som muligt, uanset hvor man er,” siger Søren Linde.

Her har IT-afdelingen en betydelig rolle at spille – og den har en enestående chance for at sætte sig selv i spil som dem, der giver medarbejdere og forretning de optimale muligheder for at præstere, mener han.

”IT-afdelingen har et – mange steder ufortjent – ry som dem, der bruger penge, siger nej og gør alt mere besværligt. Her har både forretning og IT-professionelle meget at vinde ved at stille sig i front for en indsats, udstikker kursen for udviklingen af en sikker og brugervenlig digital arbejdsplads.”

 

Analyse af den digitale arbejdsplads

  • 85 pct. vurderer, at deres virksomhed vil fortsætte med øget anvendelse af hjemmearbejde på den anden side af pandemien.
  • 42 pct. har ikke en nedfældet strategi for den digitale arbejdsplads.
  • 85 pct. har ikke den øverste ledelse involveret i udformningen af digitale arbejdspladser.
  • 98 pct. har ikke HR involveret i udformningen af digitale arbejdspladser.
  • 25 pct. har oplevet stigende sikkerhedsudfordringer i forbindelse med hjemmearbejdet.

 

Vil du høre mere om analysen, og hvordan digitale arbejdspladser bliver både sikre og produktive, så meld dig til Computerworlds morgenbrief her