”Vi bliver som kunder og brugere stadig mindre tolerante overfor ting, der ikke fungerer optimalt. Mødes vi f.eks. af fejlmeddelelser på en webshop eller en service, handler vi sædvanligvis bare et andet sted næste gang,” konstaterer Victor Engelbrecht Dohlmann, Nordic Sales Manager, Veeam.
”For et nedbrud er ikke blot et spørgsmål om at miste omsætning en time, en dag eller en uge. Du løber også en reel risiko for at miste både potentielle og nuværende kunder for aldrig at se dem igen. Og en backup er – isoleret betragtet – ikke en garanti mod den slags,” siger han.
Afgørende at validere backup
I værste fald kan det tage adskillige uger at komme i fuld drift og få alle processer på plads efter et nedbrud. Det medfører typisk et klækkeligt tab og kan i værste fald koste virksomheden livet. Derfor er det afgørende at tage backup af sine data og gerne på separate lokationer samt konstant at validere, at de gemte data er konsistente og kan anvendes som udgangspunkt for at komme i fuld drift igen.
Ligeledes bør man have en velfunderet disaster recovery plan, som sikrer genstart af alle servere og kerneprocesser indenfor f.eks. et kvarter. Men det har mange virksomheder ikke.
Cloudtjenester mindsker ikke risikoen ved nedbrud
Udfordringen med hurtigt at komme på benene efter et nedbrud er bestemt ikke blevet mindre i takt med, at de fleste virksomheder har adopteret cloudløsninger i større eller mindre grad. Tværtimod har der været en årlig stigning på 36 pct. i antallet af nedbrud, og fire af fem beslutningstagere vurderer ifølge en helt ny undersøgelse, at stabilitet og oppetid på deres virksomheds IT-løsninger ikke lever op til forventningerne.
Det viser ”2017 Veeam Availability Report”, hvor over 1.000 beslutningstagere har svaret på en lang række spørgsmål om virksomhedens IT-infrastruktur. Ligeledes vurderer to af tre respondenter, at ikke-planlagt nedetid begrænser både innovation og virksomhedens digitale tranformation. Dertil kommer risikoen for nedbrud som følge af deciderede angreb.
Download 2017 Veeam Availability Report her
”Det er billigt og skræmmende nemt at orkestrere et angreb med f.eks. ransomware, hvor virksomheders data krypteres og – kun måske – låses op igen efter betaling af løsesum. Kriminelle kan sagtens tillade sig at skyde med spredehagl mod flere tusinde virksomheder og stadig hente investeringen mange gange hjem, hvis blot én eller to falder i fælden. Det sker hver eneste dag for danske virksomheder af alle størrelser,” siger Victor Engelbrecht Dohlmann.
En effektiv sikring af virksomhedens overlevelsesevne
Han er selv i løbende kontakt med en stor del af virksomhedens 2.600 aktive, danske kunder, der spænder lige fra mindre håndværksvirksomheder og op til koncerner i C20-indekset. For mange af virksomhedernes vedkommende er risikoen for fejl og angreb blandt de primære årsager til, at de har valgt en kombineret backup og recoveryløsning fra Veeam.
”I bund og grund er en løsning som Veeam Backup & Recovery et workflow, der sikrer, at der tages tre sikkerhedskopier på to forskellige medier – hvoraf den ene skal være på en separat lokation. Mindst lige så afgørende er hyppig og regelmæssig validering af backuppens konsistens og validitet samt en proces, som sikrer at processer og servere startes i korrekt sekvens efter et nedbrud,” siger Victor Engelbrecht Dohlmann.
”Det lyder muligvis banalt, og det er det måske også. Men det kan ikke desto mindre være en faktor, der gør en stor forskel for virksomhedens fremtid, den dag nedbruddet eller angrebet rammer,” konstaterer han.
Læs mere om, hvordan Veeam kan optimere din IT-infrastrukturs stabilitet og tilgængelighed samt minimere risikoen for datatab og nedetid her