Avatar billede MrThingyman Novice
19. juli 2014 - 01:07 Der er 2 kommentarer

Hjælp med at finde bedste casual gamer computer til mig

Hej eksperten.dk :)

Jeg skal enten have fundet en ny gaming computer til så billige penge som muligt - eller have fundet nyt grafikkort måske. Jeg håber meget, at I kan være mig behjælpelige, for google-junglen er desværre alt for forvirrende for mig :(

Dette er specifikationerne på min nuværende computer:

Intel(R) Core(TM) i3-2100 CPU @ 3.10GHz
6.2 GB RAM
Microsoft Windows 7 Home Premium Edition Service Pack 1 (build 7601), 64-bit
AMD Radeon HD 6450

Iflg. "Can You Run It" (der tjekker, om man kan køre bestemte spil) så er problemet ved de nye spil min CPU og mit grafikkort - især grafikkortet.

Jeg vil gerne opgradere således, at jeg kan spille World of Warcraft helt uden problemer og også være i stand til at spille de nyere spil såsom Payday 2 (som denne computer SLET SLET SLET ikke kan køre). Jeg skal ikke have det bedste af det bedste, og jeg behøver ikke at køre de nye spil på de allerhøjeste graphic settings. Jeg skal bare kunne køre dem problemfrit på medium settings i hvert fald, og så er jeg tilfreds. Jeg er kun først lige blevet interesseret i at game igen, og jeg er bange for, at jeg meget hurtigt kan miste interessen igen, så det ville være ærgerligt at have brugt alt for mange penge på en toptunet PC.

Jeg håber - måske lidt naivt (?) - at dette kan lade sig gøre for omtrent 4.000 kr?

Hvis I skal have noget at gå ud fra, så kan min far tage World of Warcraft og Payday 2 uden problemer, og hans computer ser kun ud til at være marginalt bedre end min: 3.30GHz og AMD Radeon HD 6570. Kan dette virkelig gøre en så kæmpe forskel? Det skal siges, at jeg har lige formateret min computer for en uge siden. Er der måske noget andet teknisk, der skal tjekkes ved computeren? Jeg har åbenlyst ikke forstand på alt det her :)

På forhånd tak for alt hjælp!
Avatar billede KHHP Juniormester
19. juli 2014 - 10:15 #1
Hvis du vil have noget mere performance ud af dit system, så ville jeg måske kigge på at udskifte din CPU med en Intel Core i5 eller Core i7. Jeg har selv haft samme CPU som du har og den virker fint til en kontor-pc, men eftersom rigtig mange spil stadig ikke kan udnytte Hyper-Threading, så er den ikke meget bedre end en Pentium Dual-Core.
Til dit behov ville jeg nok anbefale et nvidia GTX660Ti eller et GTX670 som godt nok er sidste generation, men jeg kører Watch_Dogs på max settings med 2 skærme i 1080p og holder stadig 35-40fps og jeg har et GTX670 standard kort fra eVGA med 2GB hukommelse, men det gik først efter at jeg havde fået en Intel Core i7 i maskinen, men igen en i5 er god nok, da jeg ikke har noget fordel ud af Hyper-Threading endnu.
Jeg ville anbefale følgende:
Ny Intel Core i5 processor: http://www.edbpriser.dk/processor/core-i5-i5-3450-6-mb-intel-boxed-varmeafleder-id-6705207.aspx
Nyt ASUS GTX760: http://www.edbpriser.dk/grafikkort/asus-gtx760-dc2oc-2gd5-2-gb-id-7444910.aspx
Jeg ville i samme ombæring nok også kigge på en opgradering af RAM, da de fleste systemer i dag har 8GB RAM og gaming systemer ofte har 16GB
8GB RAM-kit: http://www.edbpriser.dk/ram/kingston-hyperx-fury-2-x-4-gb-id-8269379.aspx

Totalpris er DKK 3449,-

Med dette setup holder du dit budget og du får den performance som du mangler. Bemærk at den CPU jeg har valgt er en Ivy-Bridge og din eksisterende er en Sandy-Bridge, så du skal tjekke at den BIOS-version dit bundkort har er kompatibel med de nye CPU'er.
Avatar billede MrThingyman Novice
19. juli 2014 - 18:13 #2
Fedt, fedt, fedt! Tusind tak.

Dette er måske et dumt spørgsmål, men bare for at sikre mig: Hvis jeg køber de 3 ting der, og jeg får det sat ind i min computer, så vil min computer køre lige så godt med de ting, som en brandny computer med de specifikationer ville?

Og af nysgerrighed, findes der en computer derude, jeg kan købe, som har disse specifikationer? Og hvor dyr er sådan en?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester