Hjælp til brug og implementering af PHPMailer
Hej alleJeg søger en PHP-ekspert til at hjælpe mig i gang med brug og implementering af PHPMailer: https://github.com/PHPMailer/PHPMailer. Herunder korrekt opsætning af form- og input-elementerne i selve HTML-filen.
Jeg er ved at lave en hjemmeside til en lille fond, der skal inkludere en online ansøgningsformular, hvor det avancerede består i, at der skal kunne vedhæftes filer (fx pdf og doc) - som sammen med de andre udfyldte felter mailes i HTML-format med de vedhæftede filer. Jeg kan godt selv opsætte designet på hjemmesiden i HTML og CSS, men skal måske også have hjælp til, hvordan jeg bruger netop HTML og CSS ifm. PHPMailer, så ansøgningen præsenteres på en pæn måde i mailboxen (selvfølgelig med mulighed for også at kunne ses som ren tekst, hvis mailprogrammet ikke understøtter HTML/CSS).
Jeg har brugt noget tid på at sætte mig ind i PHPMailer, der virker som det oplagte valg til denne opgave, men er løbet lidt sur i det. Siden skal ligge på one.com, der understøtter PHP, men hvilken type server, det kræver, vil jeg også gerne have hjælp til. Jeg har mit eget domæne og webhotel hos Surftown, hvor udviklingen af hjemmesiden kan testes.
Jeg forestiller mig en slags skræddersyet tutorial til at komme godt i gang og efterfølgende spørgsmål/svar-udveksling over mail.
Jeg kan betale 500 kr. for hjælpen.