$_SERVER["HTTP_REFERER"] indeholder måske noget, men skal ikke - og gør det heller ikke altid. Det, den indeholder, er måske sidst besøgte side, men det behøver langtfra være tilfældet. Enhver noob kan lave en forespørgsel med en anden referrer.
Der findes ikke noget i PHP, som kan fortælle, hvilket domæne brugeren kommer fra. Det er vel sådan set heller ikke noget, du skal stikke din næse i. Det vedkommer ret beset ikke dig =)
Tak for svaret, men lige nøjagtig i dette tilfælde kan der være en mening med galskaben.
Det skal bruges i en formular med en kundeforespørgsel om pris på et givent produkt.
Der er lavet rabat-aftaler med større virksomheder, og kan jeg nu vise om brugeren kommer fra et af deres sites ved vi på forhånd at der skal regnes en rabat ind.
- og dermed bliver det et spørgsmål om kundeservice.
Kan det mon laves med javascript eller andet så..?
Nej, der er ikke implementeret metoder til direkte at aflure folk deres færden på nettet. Den slags anses af de fleste - herunder af de, der står for WWW's standarder - for unødigt/upassende snageri ... uagtet årsagen til snageriet.
Det er jo bl.a. derfor, flere og flere browserleverandører indbygger features til at undgå forskellige former for tracking - og derfor EU (og dermed vi) har indført ret strenge regler for brug af cookies.
Dit problem plejer at blive løst ved at tilføje et ekstra parameter i linket. Så linket for hver virksomhed fx. kunne se sådan ud: http://jeggiverrabat.dk/index.php?ref=matas2315 hvor det specifikke link så blev givet til alle kunder fra Matas fx.
På index.php siden, kan du tjekke om 'ref' er sat i URL'en og hvis ja og den findes i din rabat-til-virksomheder-database, kan du sætte en SESSION og redirecte til index.php.
Når kunden skal købe noget tjekker du bare om der findes en 'rabat'-SESSION og giver rabat ud fra den.
For som olebole siger kan du aldrig regne med HTTP-REFERERER. Hvis dine kunder kopiere linket og åbner det i en ny side, vil HTTP-REFERERER eksempelvis ikke returnere noget.
- og så skal browseren ikke skrive noget i referrer feltet i HTTP-header'en - men må gerne.
Derudover er det som sagt ganske let at 'forfalske' feltet i en serverforespørgsel, men det er GET-variablen også. Alt efter rabatordningen og måden, den er skruet sammen på, kan det være yderst problematisk
@olebole Ja, har også oplevet folk der deler disse 'virksomheds-rabat-links' med andre inde på forskellige forums, så det er svært at lave en helt skudsikker løsning.
Men so far er det den bedste løsning jeg kan tænke mig til.
"Jeg havde godt på fornemmelsen at der ville komme nogle akademiske betragtninger om muligheder, rimeligheder osv."
Ja, sådan går det jo, når man spørger reflekterende mennesker. Vi ville da være nogle tarvelige klaphatte, hvis ikke vi pointerede de mulige problematikker, vores erfaring måtte pege på, kan ligge i forskellige løsninger.
Det er vel præcis det, der udgør Ekspertens værdi - og det, der adskiller sitet fra Arto, etc. =)
@olebole. Og lige præcis den egenskab sætter jeg pris på! Det ligger blot snublende nær for reflekterende mennesker at antage en tone der for nogle kan virke brovten, bedrevidende og arrogant. Jeg kom her ofte for år tilbage og havde glæde af det og fandt stor glæde i at kunne hjælpe andre med det jeg nu kan til fingerspidserne. Og (såvidt jeg husker) altid med et glimt i øjet. Og det giver efter min ringe mening langt større værdi.
Ja, der vil nok altid være 'nogle', der opfatter reflektion som 'brovtne, bedrevidende, arrogante og akademiske betragtninger'. Det lever jeg helt fint med =)
Det er tydeligvist vanskeligere at leve med, at man ikke længere er i stand til at frembringe et glimt i øjet hos sine medmennesker
Jeg vil vædde en kold øl på at du skrev det seneste med et skævt smil og.., et lille strejf af lys i øjenkrogen.
Ha' en god dag!
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.