Dok. oprettet i Word 2003 ændrer sig når det bliver åbnet i 2010?
Hej
Jeg har lavet en tabel i Word 2003. Der er tale om en lang tabel med meget tekst.
En kunde har indtastet noget tekst først i tabellen (der leveres med dokumentbeskyttelse, så det kun er muligt at udfylde formularfelter). Han har derefter låst op, så han burde kunne ændre i dok.
Senere i tabellen starter § 11 på en venstre side, og så er det meningen, at der skal være tekst lige nedenunder, men denne tekst er først på den næste side.
Jeg kan (i Word 2003) ikke komme denne afstand til livs.
1) I den tekst, som rykker til næste side: tjek om Afsnit > Linje- og sideskift er sat til Sideskift før. I givet fald, slå den indstilling fra.
2) Undersøg tabelegenskaber for den række, som rykker til næste side (hvis det er en hel række). Hvis rækken er høj og hvis Egenskaber for tabel > fanen Række for denne rækker er sat til IKKE at tillade deling af rækken, kan den blive tvunget til at skifte til næste side. I givet fald: slå den indstilling fra.
To ting mere, du så kan tjekke (hvis det ikke løser noget, er det nødvendigt at se dokumentet, som Erik skriver): 1) Tjek, om Afsnit > Linje- og sideskift > Hold sammen med næste er slået til i den tekst, der rykker til næste side. Denne indstilling har kaskade-effekt. Den vil få alle afsnit med indstillingen slået til til at forsøge at holde sammen på samme side. Det letteste kan så være at markere alle rækkerne/afsnittene og slå indstillingen fra samlet. Du kan derefter markere enkelte afsnit/rækker og slå egenskaben til for dem, hvis det er aktuelt. "Hold sammen med næste" er ganske nyttig, fordi den sikrer, at afsnit, som ikke må skilles ad, altid bliver holdt sammen på samme side.
2) Tjek i Egenskaber for tabel > fanen Række, om rækken, som rykker til næste side, er sat til en fast højde. Hvis ja, så prøv at fjerne fluebenet.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.