22. juni 2012 - 08:14 Der er 6 kommentarer

Ny bærbar, ca 3-4000

Hej

Jeg er klar over at dette muligvis er et dødirriterende spørgsmål, at der kommer mange af den slags. Jeg har prøvet at bruge søgefunktionen, og selv om der er en del emner, der matcher mit udgangspunkt, opstår der hurtigt det problem, at de enten er ret gamle, eller/og at de links til maskiner folk giver, er døde, og at mærket eller modelnummeret ikke er angivet, så jeg ikke har mulighed for at opsøge dem selv.

Anywho, der er opstået det problem, at min bærbare computer, der efterhånden har en del år på bagen, er begyndt at blive langsom, og nu også at crashe for en god bemærkning. Jeg har formateret og alt det der, men sagen er nok desværre bare den, at jeg bliver nødt til at se mig om efter en ny.

Jeg er fattig og studerende, så mit budget er yderst begrænset. Den må meget gerne koste omkring 3000. 4000 er absolut maksimum.

Jeg har kigget rundt og søgt og søgt, men stort set alt hvad jeg støder på, står på et fremmedsprog jeg ikke mestrer, uanset om det er på dansk, engelsk, tysk eller russisk eller hvaddetnuer. Jeg ved vitterligt intet om computere, og så er det virkelig en jungle.

Mit primære behov er driftsikkerhed. Den skal gerne være stabil og hurtig nok til at det er til at holde ud. Men altså, hvis bare den virker stabilt og konstant, så kan jeg godt holde ud at vente lidt. Jeg skal vigtigst bruge den til studiearbejde, musik, internet, film/serier osv. Jeg spiller lidt computer. Ikke de vildeste grafikkrævende spil, dog. Jeg er generelt en gameplay over graphics kind og guy, så det betyder heller ikke noget om jeg skal sætte grafikhalløj ned for at få det til at køre bare nogenlunde. Generelt har jeg stor tålmodighed, hvad det angår. Og jeg er, trods mit ellers manglende overblik over situationen, bevidst om, at man nok ikke kan få nogen vanvittig spillemaskine for et lille budget. På min nuværende laptop har jeg kørt med calderon dual core grafikkort, og jeg kan læse mig til, at det skulle være det argeste lort. Det har egentlig levet op til mine behov sådan nogenlunde, selv om jeg selvfølgelig på forhånd har opgivet at installere en del spil som jeg måske ville have gjort ellers. Nok til det bedste. Men et lille step op, hvad grafikkort angår, ville nok ikke være helt dumt.

Jeg håber der er nogen, der kan og gider tage sig tid til at give et på relativt letforståelige tips til, hvad man skal gå efter og hvad man skal holde sig fra. Eller at der nogen, der tilfældigvis kender til et godt tilbud. Jeg er som sagt alvorligt på bar bund.
Avatar billede pstidsen Novice
22. juni 2012 - 09:49 #1
Hvilke spil vil du spille? Skærmstørrelse? Harddiskkapacitet? Har du krav til batteriet?
Avatar billede showsource Seniormester
22. juni 2012 - 13:46 #2
Nu ved jeg ikke hvilken comp du har lige nu, men du kan evt. udskifte din harddisk til en ny:
http://www.fcomputer.dk/hardware/harddisk/ssd/ocz/agility-3-series-ssd-2.5-sata-600-180gb.html
og købe en ny win + flere ram.

Men hvis det er andet hardware som fejler, er det næppe nogen go' ide.

Tjek div. butikker, elgiganten, computercity, små netbutikker, aldi o.s.v.

Og jeg vil anbefale min. 4 Gb ram, en core i3 eller i5, harddisk str. betyder ikke det store, hellere en hurtigere processor og flere ram.

Et hurtigt bud, uden at ha' sammenlignet på nogen måde:
http://www.elgiganten.dk/product/pc-hardware/barbar-computer/ASNXRXLED005/acer-aspire-15-6-barbar-computer-as5750g
22. juni 2012 - 14:34 #3
Tusind tak for kommentarerne.

pstidsen: Jeg har mest spillet spil som Football Manager indtil videre, Morrowind og Oblivion har jeg spillet. Altså ældre 3-d spil, som min computer har kunnet trække. Jeg har forgæves forsøgt mig med Fallout New Vegas. Det er bare til tidsfordriv, jeg har ingen ambition om at kaste mig ud i de helt grafiktunge spil. Men lidt må der godt være.

Harddiskkapacitet? På min nuværende computer har jeg vist 300gb til rådighed, og det har jeg aldrig været i nærheden af at bruge op. Jeg kører ikke nogen digital musiksamling og downloader ikke film og den slags.

Min skærmstørrelse nu er vist 14 eller 15", og det passer mig fint. Ikke så stor at den er umedgørlig og ikke så lille, at jeg ikke kan fatte at skrive på den.

Batteriets levetid betyder ikke så meget. Det er sjældent jeg har computeren med på farten, hvor der ikke er mulighed for strøm

showsource: Tak for dine råd. Mht. at købe ny harddisk og flere ram osv, så aner jeg ikke, hvor jeg skal begynde. Og jeg ved ikke om jeg tør satse på, at der ikke er noget hardwarefejl på computeren. Det er sket før. Jeg tager dine anbefalinger til mig.
Avatar billede pstidsen Novice
22. juni 2012 - 17:13 #4
Synes du skal tage den fra Elgiganten. Jeg kan ikke finde noget bedre til prisen.
Avatar billede mikaelch Novice
23. juni 2012 - 15:32 #5
Avatar billede pstidsen Novice
23. juni 2012 - 16:45 #6
#5: Den er så bare dårligere...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester