Hvordan får jeg undertekster på mit TV fra et usb stik?
Jeg har derhjemme et Phillips fladskærms TV. Jeg har nogle film liggende på min computer, som jeg gerne vil afspille på TV'et gennem et USB stik. Filerne er af typen .mkv, som så vidt jeg ved er en VLC fil. Disse filer fungerer, til min store overraskelse, på fjernsynet. mit eneste problem er, at jeg ikke kan få undertekster på. Jeg har undertekstfilerne, som er .srt filer, og jeg har omdøbt dem alle til præcist samme navn som video filerne.
Er der nogen der ved hvad jeg gør for at mit TV kan finde ud af det med underteksterne?
Et tip til at omdøbe srt fil. Højreklik på videofil og vælg egenskaber. Du skulle nu i en boks kunne se hvad fil hedder. Marker dette og vælg kopier. Find din srt fil og højreklik og vælg omdøb, og sæt ind og tilføj .srt. På den måde er man helt sikker på at man har omdøbt med korrekt filnavn.
Mht til at afspille fra computeren, så er dette ikke muligt, da jeg sidder på en stationær i et andet rum, og gerne vil undgå at smide mange hundrede kroner efter et xx meter langt HDMI kabel.
Jeg har prøvet subtitle knappen, og det hjælper ikke, desværre. Jeg har ikke forsøgt mig med AVI filer. Hvordan fungerer AVI filer og undertekster? Er det også en seperat undertekstsfil, eller fungerer det anderledes?
Det fungerer helt på samme måde. Men det er jo softwaren i fjernsynet som bestemmer. Er underteksterne gemt i ansi-format (tjek med "gem som" i notesblok)?
Hvis srt filen bliver hardcoded ind i videofilen med programmet som bodillen henviser til, så burde det virke. Ellers må man førsøge at konvertere filen til et avi format for at se om denne sammensætning fungerer over tv'et.
Mit forslag er ikke hardcode, men blot at samle film og undertekst i samme filformat. Det vil selvfølgelig være en mulighed at hardcode med fx Handbrake, men det kan give en større forringelse af kvaliteten.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.