Værdiansættelse af Bang & Olufsen
I forbindelse med min SRP i virksomhedsøkonomi og matematik er jeg ved at lave en værdiansættelse af Bang & Olufsen.Jeg har efterhånden fået tegnet mig et ret godt billede af hvad en værdiansættelse bør indeholde. Nedenfor ses hvad jeg på pågældende tidspunkt har ræsonneret mig frem til:
Strategisk analyse
Virksomhedsanalyse
Budgettering
Værdiansættelse - DCF-modellen
Cashflow
WACC (Vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger)
Nutidsværdi af FCF i budgetperioden - Tilbagediskontering med WACC
Nutidsværdi af FCF i terminalperioden - Tilbagediskontering med WACC
Samlede nutidsværdi af FCF i budgetperioden og terminalperioden
Virksomhedsværdi eksklusiv ikke-driftsmæssige aktiver
Værdi af egenkapital
Følsomhedsanalyse
Konklusion
Min opgaveformulering lyder som følgende:
1. Redegør for udvalgte metoder til værdiansættelse af virksomheder samt de dele af sandsynlighedsregning der kan understøtte og/eller berige værdiansættelse.
2. Udarbejd en værdiansættelse af "Bang & Olufsen" ved hjælp af en eller flere af de udvalgte metoder. Du skal herunder analysere metodernes følsomhed for forskel i forudsætninger. Sandsynlighedsregning skal anvendes til analyse af følsomhed.
3. Vurder mindst 2 af dine valgte værdiansættelsesmetoder. I din vurdering skal indgå en vurdering af metodernes slutresultater i forhold til børsværdien for "Bang & Olufsen".
Jeg er i denne forbindese meget i tvivl om hvorvidt min opgave skal indeholde en strategisk analyse og en virksomhedsanalyse (nøgletal)
Opgavens maks. omfang er 15-20 normalsider, så jeg er bange for at jeg ikke vil kunne få alle punkterne med. Det skal desuden pointeres, at ovenstående agenda udelukket er ifm. værdiansættelsen af B&O. Herudover skal der også indgå et forklarende teoriafsnit samt de generelle formalia såsom indledning, konklusion og litteraturliste
Jeg er desuden heller ikke sikker på hvordan jeg skal anvende sandsynlighedsregning i min følsomhedsanalyse.
Måden hvorpå jeg har tænkt mig at udarbjede følsomhedsanalyse er ved at analysere hvor stor en virkning på værdiansættesen en ændring i inputsfaktorerne vil have.
Jeg søger derfor andre synspunkter på hvordan jeg kan inddrage sandsynlighedsregning i min følsomhedsanalyse