Hvis ikke du bruger farverne, vil "den billig" blækprinter hurtig blive dyr - farverne tørrer ud, og ender med at give problemer.
Et værksted sætter ret store krav til printeren - miljøet er stopfyldt med snavs, og hvis ikke printeren er modstandstygtig over for det, vil den langsomt snavse til.
Omvendt - i prisklassen er der ingen store muligheder for at vælge noget, der vil være langtidsholdbart. Mit bedste bud vil være en laserprinter i lavprisklassen:
http://www.edbpriser.dk/Search/Products.aspx?qt=Fql&nf=strmatrix16%3a%5e%22Monokrom+laserprinter+%C2%A4-1.0000000000%22%24%5bMultiValSep%5d%C2%A7price%3a%5b259%3b1200%5d%C2%A7specifictaxonomy%3a%5e%22Printer%2c+scanner+%26+kopi%7c27%2fPrinter%7c34%22%24&count=10&offset=0&cpath=1-27-34Groft set er det ligegyldigt hvad du vælger nede i det prisleje. Den vil, ved rimeligt brug, holde 6-8000 sider i et værkstedsmiljø. Den største forhindring er, at papiret typisk står i en åben bakke, og ikke er lukket væk. Den åbne bakke vil også tiltrække snavs, der kører med ind i printeren, og kraftigt er med til at forkorte levetiden.
Går man op i prisklassen, vil man ved 3-4000,- finde fornuftige printere, der både kan køre med prisbillige tonere og har papiret gemt af vejen. Men først oppe i 5-6000,- kroners klassen begynder de at blive rigtig billige i drift og stabilitet.
En anden løsning er som nævnt en matrixprinter. denne er nok det mest langtidsholdbare og driftsikre du den dag i dag kan få tli et værksted. Priserne starter ved 1300, men ligger på kr. 3000,- og opefter for de rigtig robuste.
Et spørgsmål er også, hvad du skriver ud fra, og i hvilket format. Skriver du eks. ud fra noget gammeldags "tekst" baseret, vil en lavpris blæk eller laserprinter sandsynligvis IKKE kunne fortolke udskriften. Skriver du ud fra noget nyere, rent windows baseret, vil det næppe betyde noget.
Er det fortrykte blanketter, eller skal du selv skrive eks. OCR-koden? - i sidstnævnte tilfælde er der krav om helt specifikke fonte, printeren skal understøtte. Er det fortrykte blanketter betyder det ikke det store.
Er det fortrykte blanketter i A4, som du skal skrive ud på fra et windows program, vil jeg anbefale dig at købe en af de billige laserprintere, og lade den køre nogle år til den ikke kan mere, og så udskifte den til noget nyere.
Men du vil vinde en del drifttid, ved at pakke den væk fra værkstedsmiljøet... - eks inde i et lukket men ventileret skab.