Avatar billede cdull Nybegynder
06. januar 2011 - 12:22 Der er 11 kommentarer og
1 løsning

Arkitektur for site som skal udrulles i andre lande også

Hej.

Jeg ar et niche dating site i Danmark som kører fint, og som pt. kun er Dansk, med tekst, søgninger og betalinger i Danmark.

Planen er nu at jeg skal til at udvide konceptet til sverige, norge, tykskland, holland og england.

Jeg søger så info på hvad den bedste måde at sætte det op på er.

Sitesne vil være forskellige med henblik på informationer om placeringen af de enkelte personer. F.eks hvor de bor henne. Eller hvor de søger en partner.
De er derfor også forskellige i søgningen.
Der vil også være forskel på betaling. I Danmark bruger jeg en dansk betalingsgateway, men i Norge skal jeg sikkert bruge en anden. Og der vil helt sikkert også være forskel i prisen for et medlemsskab.
Alle andre ting vil nok være ens.

Det Danske site er godt kørende, men der kommer altid forskellige nyudviklinger til det. Så det opdateres tit.

Hvad er den bedste måde at udrulle i andre lande? Skal jeg lave en kopi af sitet for hvert land? Og lade det køre sit "eget liv".
Og opdatere alle lande, hver gang der er en ny opdatering til sitet/systemet.

Eller skal jeg holde alting på det samme site, og så finde en måde at adskille folk på.
Dvs. Bruger 1 er oprettet i Danmark. Bruger 1 får så muligheder for at vælge sin placering i Danmark, Søgningen af andre bliver som standard i Danmark. Betalingen sker ud fra Danmark. Sproget bliver ud fra Danmark. Osv.
Bruger 2 er oprettet i Norge. og får alt andet som er specifikt for Norge.

URL's vil også være forskellige for det enkelte land. F.eks nichedating.dk og nichedating.no med friendly urls /Koeb og f.eks /Kjop hvis det hedder det.

Det skal også på sigt være muligt at søge fra Danmark i Norge og omvendt.

Hvad synes du er den bedste løsning til dette?

Tak.
Avatar billede -xyz- Nybegynder
06. januar 2011 - 12:46 #1
Jeg ville bruge resourcefiler til at løse dit problem, og så med kun et site, det andet bliver et helved at vedligeholde.

der er en glimrende Guide her: http://www.codeproject.com/KB/aspnet/localization_websites.aspx
Avatar billede cdull Nybegynder
06. januar 2011 - 12:53 #2
Tak for linket. Det ser brugbart ud.

Hvad så med søgning? Forskelligheden mellem placeringen for brugere i forskellige lande.
Ville man så lave "Land" - "By" og så evt. også nogle "Områder" som man kan binde byer op i.

Så gælder der også betaling. Skal man have en fælles ordredatabase?
Jeg kan jo ikke være helt sikker på at betalingsgatewayen ligner hinanden.
Avatar billede -xyz- Nybegynder
06. januar 2011 - 13:12 #3
Jeg ville vælge at give brugeren et land /område som attribut på deres brugerprofil, også bruge det til at styre alt med, også søgeopslag, går ud fra at de skal være loggede ind for at søge.
Avatar billede cdull Nybegynder
06. januar 2011 - 13:24 #4
Det er faktisk ikke nødvendigt at være logget ind, men det gør ikke det store. Det kan jeg klare med et check på hvor de kommer fra. Eller URL, eller Standard land(Engelsk).

Ville du så gøre det at alle ligger i den samme ordredatabase til når de køber produktet, og så igen der have forskellighed på Land. Priserne vil så være forskellige for lande også. Men det er uafhængigt af min problemstilling.

Ville du så lave forskellige user controls til betaling i de forskellige lande, eller skulle betaling ud fra hvilket land man er i, åbne den korrekte popup til den rette betalingsgateway.
Det må næsten være noget i den stil.
Avatar billede -xyz- Nybegynder
06. januar 2011 - 13:32 #5
Ja, jeg mener at selvom det er mere besværligt for dig, skal du gøre det så let for din bruger som muligt. altså skal han ikke stilles over for et valg ang. betaling, da det ikke vil være ham relevant.
Avatar billede -xyz- Nybegynder
06. januar 2011 - 13:42 #6
Med det mener jeg, selvfølgelig at du skal lave det du synes passer bedst til din side, men integreret betaling er da lidt lækrere end popup, dog ville jeg bruge den samme usercontrol, med de førnævnte resourcefiler, som referer til den korrekte betlingsservice for brugeren

Altså

DKbruger -> usercontrol.ascx -> dibs.webservice
UKbruger -> usercontrol.ascx -> ukbetaling.webservice

Jeg ville dog nok pakke dem ind i en gateway klasse
Avatar billede cdull Nybegynder
06. januar 2011 - 13:47 #7
Jeg siger mange tak. Det er fornemt.

Det bliver den her løsning jeg går videre med. Det er også den jeg har været mest opsat på, men havde en del spørgsmål som jeg nu har fået afklaring på.

Popup er lavet, da man ellers skal PCI certificeres. Eller tager jeg helt fejl? Hvordan ville du integrere det?
Avatar billede -xyz- Nybegynder
06. januar 2011 - 13:53 #8
Du har fuldstændig ret, det er en super lang proces. Du skal certificeres, og så vidt jeg husker skal koden vist også godkendes af dibs.
Avatar billede -xyz- Nybegynder
06. januar 2011 - 13:54 #9
Damn hvor er det irriterende at man ikke kan rette indlæg.

jeg mente self nets/pbs ikke dibs
Avatar billede -xyz- Nybegynder
06. januar 2011 - 13:54 #10
Må jeg spørge om hvilket site det er af ren nysgerrighed?
Avatar billede cdull Nybegynder
06. januar 2011 - 14:16 #11
Desværre kan jeg ikke helt komme ud med hvad det er.
Det er et mellemstort dating site i en speciel niche.

Jeg siger mange tak for din hjælp. Jeg er meget taknemmelig.
Avatar billede BufferUnderrun Nybegynder
20. januar 2011 - 23:29 #12
Jeg byder lige ind med lidt erfaring:

Ang. betalingsservices, så er det helt korrekt at du skal PCI-certificeres hvis du ønsker at håndtere "betalingskoden" selv på din egen server.

Jeg driver selv en ret stor shop fra én kodebase, som så er oversat til 12 sprog i 16 forskellige lande, og vi benytter kun én betalings-gateway-udbyder (Pensio.dk, som understøtter flere korttyper end DIBS).
Du skal også tænke på, at hvis du ønsker at benytte en lokal udbyder i Norge, så skal du formodentlig have en firmaregistrering dér også, og så griber det om sig.

Så mit råd er nok en samling af de ovenstående: hold dig til én kodebase og lav en statisk "singleton klasse", som indeholder de forskellige indstillinger for hvert land. Det gøres nemt ved at lave en databasetabel med indstillingerne (hvilken valuta bruger de i Norge osv.) og så loade den i memory. Når en bruger kommer ind på en side, slår du op hvilket domæne han er på, f.eks. nichedating.no, og henter indstillingerne. Det kører super.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester