Avatar billede lookhere Nybegynder
24. december 2010 - 06:50 Der er 31 kommentarer og
1 løsning

Transportskade Led skærm

Jeg modtog et 47" led skærm i mandags, kassen så fin ud, så jeg kvitterede for pakken.
Men da jeg fik pakket det ud var flamingoen i den ene ende helt smadret, der var umiddelbart ikke nogle synlige skader på skærmen. Men desværre da jeg fik sat strøm til var der ikke tvivl om det havde taget skade. (store revner under frontglasset).

Jeg har selvfølgeligt kontaktet Edbstore da jeg fandt ud af der var noget galt, men de gør ikke rigtigt noget, og jeg får ingen besked om hvad der sker, og er bange for de trækker det i langdrag.

Jeg mener, jeg har købt et tv inkl. fragt, leveret på min adresse af Edbstore.
Jeg har jo ikke købt noget af fragtfirmaet (Bring).

Mit spørgsmål er nu:
Er det butikken(Edbstore) der skal sørge for jeg får et nyt, og så selv finde ud af det med fragtfirmaet (Bring), (der er jo der jeg har købt det)?
Eller er jeg tvunget til selv at finde ud af det med fragtfirmaet (Bring)?
Avatar billede Slettet bruger
24. december 2010 - 07:40 #1
e mærket er et godt sted at starte

http://www.e-handelsfonden.dk/for-forbrugere/faq-om-e-maerket.aspx

der har været flere sager hvor der blev henvist til følgende
Avatar billede johnstigers Seniormester
24. december 2010 - 08:56 #2
Hvad menes med "de gør ikke rigtigt noget"?
Avatar billede lookhere Nybegynder
24. december 2010 - 09:18 #3
Jeg har haft ringet flere gange til dem(tirsdag og onsdag), hvor de lover at undersøge sagen, og give besked hvordan det går, men jeg hører ikke noget fra dem.
Avatar billede Manteuffelstr Nybegynder
24. december 2010 - 09:47 #4
Hej

Sidder som mellemled imellem forbrugere og en større hardware producent. Proceduremæssigt skal du fotografere dit apparat og den kassen den er ankommet i, dvs. de skader der er synlige. Nu siger du at der ikke er synlige skader på kassen.

Mit råd; tag billederne og sørg for, at der også kan ses et aftryk på kassen...

Send billederne ind og STÅ PÅ DIN RET til, at få apparatet byttet.

God Jul
Avatar billede 220661 Ekspert
24. december 2010 - 09:51 #5
Har din forsendele været omfattet af en transport forsikring i forbindelse med transporten?
Hvordan har du skilt pakken ad? Kan du komme til at tage billeder af den, så du kan dokumentere pakken var hel da du modtog den?
Kan du ikke det står du lidt ilde set, da du har accepteret pakken ved levering.
Avatar billede 220661 Ekspert
24. december 2010 - 09:52 #6
Okay der kom jeg lidt for sent, men er fuldstændig enig i #4.
Avatar billede Manteuffelstr Nybegynder
24. december 2010 - 11:00 #7
At stå på sin ret kan evt. inkludere en lille uskyldig bemærkning om anmeldelse til en hvis styrelse.. høfligt naturligvis :)
Avatar billede Manteuffelstr Nybegynder
24. december 2010 - 11:22 #8
Det er i ørigt firmaet hos hvem du har erhvervet produktet der er ansvarlige. En evt. sag mmellem dem og transport firmaet kunne følge, men er uden konsekvens for dig.
Avatar billede johnstigers Seniormester
24. december 2010 - 12:02 #9
tag billederne og sørg for, at der også kan ses et aftryk på kassen...


Der er jo intet at se på kassen, så hvilket aftryk skal han tage billede af?

Varen er omfattet af en transportforsikring. Denne forsikring har edbstore - eller burde have!
Det er ikke din fejl at varen ikke er transporteret korrekt. Derfor er det eneste du skal, at rette henvendelse til edbstore, som herefter retter henvendelse til transportfirmaet, som igen tager fat i den pågældende chauffør. Hvis den mindste tvivl kommer det dig til gode.

Du skal have varen byttet, men du kan få problemer med det, da du ikke burde have tilslutett skærmen uden at have kontaktet edbstore først, da du så flamingoen var gået i stykker.
Avatar billede Slettet bruger
24. december 2010 - 12:08 #10
http://www.edbstore.dk/

de er omfattet af e mærket som jeg skrev

ret henvendelse til e mærket så skal du bare se en fart der kommer på dem.
Avatar billede webweaver Praktikant
24. december 2010 - 12:09 #11
Der er stadig en reklamationsret herhjemme i Danmark på 2 år, hvor at de første 6 måneder er det edbstore som skal bevise at du selv er skyld i skaden - det kan de ikke. Der burde slet ikke være nogle problemer med at du får det byttet!
Avatar billede Manteuffelstr Nybegynder
24. december 2010 - 12:24 #12
Tjaa John jeg skriver jo også:

"... tag billederne og "sørg" for, at der også kan ses et aftryk på kassen..."

Kreativ fortolkning påkrævet :)
Avatar billede johnstigers Seniormester
24. december 2010 - 12:25 #13
Nå så han skal fuske?
Hvad nu hvis jeg arbejdede for edbstore?
Der er ikke så mange sager af denne slags, så at finde kunden er nok ikke noget problem...
Avatar billede 220661 Ekspert
24. december 2010 - 12:38 #14
Ups jeg kom til at sige jeg var enig i #4, men dette er jeg ikke helt enig i:
"Mit råd; tag billederne og sørg for, at der også kan ses et aftryk på kassen".
Er der ingen mærker på kassen må man da ikke påføre dem. Hvad hvis transportfimaet har taget billede af kassen før levering hos kunde?
Så er man da for alvor ude at svømme.
Skaden på denne fladskærm kan jo sagtes være sket et led længere ude.Nemlig hos producenten. Og så er det jo en helt anden sag.
Mit råd er:Tag billede af den "hele" indpakning til tv, og konfronter firmaet med disse oplysninger, for at kræve din ret.
Andre tiltag kan være dumme og svære at forholde sig til.
Avatar billede Manteuffelstr Nybegynder
24. december 2010 - 12:50 #15
Uanset hvordan man griber det an, billeder af et aftryk på indersiden af kassen eks., så er det desværre standard taktik, at "holde kunderne hen", da der således eksisterer en mulighed for at undgå et evt. tab.

Du skal nok få en erstatning, men det går "nemmest" hvis du har billeder og i samtale nævner e-mærkning og forbrugerstyrelse, hvis ikke snart der sker noget..

Tjaa kedeligt men sandt.

I øvrigt har de færreste virksomheder resources til at "jagte" individuelle kunder og klagesager.
Avatar billede Manteuffelstr Nybegynder
24. december 2010 - 12:58 #16
For en god ordens skyld bør jeg bemærke, at jeg ikke har erfaring med eller kendskab til edbstore.
Avatar billede Beach Mester
26. december 2010 - 02:51 #17
Jobber selv i et større transportfirma og der er her som i de fleste andre firmaer en egentlig meget simpel regel. Er der synlige skader på emballagen ved modtagelsen skal men skrifteligt gøre opmærksom på dette ved kvitteringen for modtagelsen. Er der ingen synlige skader kvittere man bare.
Er der efterfølgende skader eller mango på indholdet af ens forsendelse skal man altid rette henvendelse til afsender som derefter overtager erstatningssagen mod det firma der har foretaget transporten. Alt dette vil du slet ikke blive involveret i. Det eneste du skal forvente af din afsender er at han får afhentet den beskadigede varer og levere en ny.

At begynde at fuske med falske buler og stød på emballagen vil for det første være ulovligt og kan føre til dom for bedrageri, for det andet være rigtig pinligt når f.eks vores firma kan dokumentere med op til 7 billeder af hver eneste pakke der sendes igennem vores terminaler.

Så... Jeg læser det som om der ikke har været synlige skader på kassen ved modtagelsen, og derfor en helt banal sag for dig. send en mail til modtager hvor du giver ham en rimelig tid til at få bragt handlen i orden med ombytning af din varer. Først derefter bør du begynde at bringe E mærke og forbrugerstyrelsen på banen. Starter man først ud med at true med bål og brænd så kan du være så uheldig at din sælger kører den helt til grænsen af det lovlige og forsinker din sag blot for at gøre livet surt for dig!

Nu skriver du at din skærm er en satan på 47" Blev den så sendt som alm. pakke eller som en godspalle?

Jeg er ret sikker på at vi hos os ikke dækker (forsikre)skærme på den størrelse hvis ikke den bliver sendt som pallegods. Ikke at det har noget som helst med din handel at gøre, men hvis afsender har fragtpapir på at den er sendt som palle, og du selv har modtaget den som en pakke (altså ikke stripset og filmet på en palle) så har fragtfirmaet et problem over for afsender:-)

Men start nu med en mail til din afsender (sælger) og bed om at få et svar på hvad der sker. Det er noget nemmere ved en evt. efterfølgende sag at dokumentere hvad der er sket, end med en telefonsamtale som du SKAL oplyse den anden part om vil blive optaget hvis du vil bruge det i en senere sag.

//B
Avatar billede Beach Mester
19. januar 2011 - 00:56 #18
Noget nyt? //B
Avatar billede lookhere Nybegynder
19. januar 2011 - 06:18 #19
Lidt er der sket, efter ikke og havde hørt noget i lang tid, syntes jeg, skrev jeg den 6.1 en vred mail, hvor jeg truede med at kontakte E-handelfonden og forbrugerstyrelsen, så ringede han et par timer efter og sagde der kom et nyt fredag d. 7 eller mandag d. 10, det gjorde der selvfølgelig ikke :-(,

11.1 skrev jeg til ham igen og beklagede mig, der skrev han så tilbage "Afventer stadig at LG godkender sagen, har lige fået besked fra rep værkstedet". det forstod jeg jo ikke noget af, han havde jo et par dage forinden sagt der kom et nyt til mig.

Den 13.1 skrev jeg til ham at hvis der ikke skete noget nu, ville jeg kontakte min advokat.
Så skete der lidt igen, nu har jeg da fået en returlabel jeg skulle printe ud og sætte på pakken, og den skulle blive hentet idag 19.1.

Men nu skal det først hen til et repværksted, hvor det skal godkendes som transportskade, det kan de vel også få en måneds tid til at gå med.

Træls, Jeg gav 10000,- for et tv den 16.12-2010 og har ikke fået et jeg kan bruge endnu.
Avatar billede Slettet bruger
19. januar 2011 - 08:16 #20
det er derfor du "skulle" være gået videre med det via emærket
det er ikke nok at true med det  - du skal ikke være flink men udføre det

det havde været oppe i kontant at det er sådan man gør
Avatar billede webweaver Praktikant
19. januar 2011 - 12:34 #21
Synes stadig du skal gøre det. Sagen er stadig i fuld gang, og hvem siger at du vil "nøjes" med en rep. af dit splinternye tv? Jeg ville ikke i hvert fald! Jeg ville bede om at de kunne beholde deres **** og refundere mine penge!
Avatar billede Beach Mester
21. januar 2011 - 00:33 #22
Hvis du har fået afhentet din skærm bør du skrive en mail hvor du giver ham 14 dage til at levere et nyt TV, ellers vil du benytte din ret til at ophæve handlen.
Hvis der kun kommer en masse jamen bla bla bla skal du holde din del af aftalen, og skriver efter de 14 dage skrive endnu en mail hvor du beder om at få ophævet handlen.
Hvis du ikke derefter inden for få dage får dine kroner retur så hopper du direkte til knoglen og ringer til E mærket og gør dem opmærksom på at du vil køre din sag gennem forbrugerklagenævnet. Så vil de muligvis bistå dig ved at kontakte forhandleren og sige at toget er kørt.

Husk at gemme alt korrespondance så du kan bevise at din forhandler har blevet bekendtgjort med de frister du stiller op.

//B
Avatar billede lookhere Nybegynder
22. januar 2011 - 07:08 #23
Nu er der vist håb forude, tror jeg.
På Service Center Nord's side, hvor jeg kan se hvordan det går med min sag skriver de, "Den er godkendt i LG's system, krediteret på RMAnr 900103181"
Avatar billede Beach Mester
30. januar 2011 - 00:38 #24
Har de så valgt at ophæve handlen eller vil de sende dig et nyt TV?

//B
Avatar billede lookhere Nybegynder
31. januar 2011 - 19:09 #25
Har skrevet til dem flere gange sidste uge, og i dag, men har ikke hørt fra dem.
Nu har jeg oprettet en sag ved E-handelsfonden.
Avatar billede Beach Mester
01. februar 2011 - 00:17 #26
Fornuftigt valg, må sku håbe de kan få din sælger til at få fingeren ud.
Husk at skrive om sagen på trustpilot så andre ikke handler hos samme tumper;-)

http://www.trustpilot.dk/review/www.edbstore.dk

//B
Avatar billede webweaver Praktikant
01. februar 2011 - 00:18 #27
Det er til grin, at det skal være sådan at handle nogle steder nu om dage. Man kan jo kun håbe at De bliver tvangslukket eller sådan noget. (men sker selvfølgelig ikke)
Avatar billede lookhere Nybegynder
20. februar 2011 - 06:51 #28
Efter at havde kontaktet E-handelsfonden, d 31.1 gik der ca. 14 dage, hvor jeg ikke hørte fra nogen, hverken Edbstore eller Ehandelsfonden. 14-2-11 Skrev E-handelsfonden "Vi er netop blevet informeret om at de i dag sender et nyt fjernsyn af sted til dig." :-) Og der kom et fjernsyn den 15-2-11, uden skader.
Jeg bestilte fjernsynet den 16-12-10, så der gik næsten 2 måneder. Køb aldrig noget hos Edbstore/Vestjysk IT.
Avatar billede Slettet bruger
20. februar 2011 - 08:12 #29
så endte det jo lykkeligt alligevel

nu er det jo ikke meningen man altid skal bruge e-mærket til at få sin vilje igennem men der er jo grænser for hvor meget man skal finde sig i

e-mærket har sikkert haft travlt siden de var så længe om at reagere

m.v.h
Avatar billede webweaver Praktikant
20. februar 2011 - 10:42 #30
Lad os nu lige se om det nye fjernsyn dukker op.
Eller om de sender det gamle afsted igen.
Avatar billede johnstigers Seniormester
20. februar 2011 - 12:45 #31
Jeg bestilte fjernsynet den 16-12-10, så der gik næsten 2 måneder. Køb aldrig noget hos Edbstore/Vestjysk IT.


Det kunne sagtens tænkes at det ikke var på lager...
Avatar billede webweaver Praktikant
20. februar 2011 - 14:37 #32
#31

Det er nok mere den kundeservice eller mangel på samme, som rådet er baseret på. :-) Og kan kun være helt enig! Fjernsynet blev jo leveret (så det var på lager tilsyneladende), men defekt. Så det er en reklamationssag som har trukket ud ...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB

MAN Energy Solutions

LTSA 4-Stroke Technical Advisor

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

IT & Co ApS

Systemkonsulent