Avatar billede starofdk Nybegynder
13. juli 2010 - 15:45 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Planimalia

Vil gerne høre hvad i synes om www.planimalia.dk

Lavet med frames og tabeller, som de fleste nok hader og er vokset fra for længe siden... :)
Avatar billede zynzz Praktikant
13. juli 2010 - 16:05 #1
1. Jeg syntes den er meget firkantet, og virker meget åben i bunden, altså et stort ens areal..


2. Som du selv skriver er den lavet i frames, og tables hvilket ikke er optimalt for en hjemmeside...


3. Jeg har ladet siden køre gennem w3`s validator:
http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.planimalia.dk%2F&charset=%28detect+automatically%29&doctype=Inline&group=0 der er en del fejl, for at opfylde deres standarder.., envidere er her jo ikke taget højde for alle de mange undersider...


4. Så indeholder din side rigtig rigtig rigtig mange .htm sider, hvilket gør det ikke er nemt at vedligeholde, her burde man lave noget server scripting...


5. Nu skal det hele heller ikke være kritik, det er faktisk meget flotte billeder/indhold...

Håber du kunne bruge det til noget...
Avatar billede keysersoze Guru
13. juli 2010 - 16:30 #2
Spørgsmålet omkring frames og tables er ikke så meget et spørgsmål om hvad folk hader men om hvad standarderne tillader og fortæller om de enkelte elementer - fx skal tables ifølge standarderne benyttes til at vise tabulerede data mens divs er et design-element. Et stort problem omkring frames, udover søgemaskiner, er brugervenlighed - du giver ikke mulighed for at den almindelige bruger kan sende en ven et link til en specifikt underside. Så det er forkert at tale om at hade - det er et spørgsmål om standarder, brugervenlighed, optimering til søgemaskiner etc.

Udover de ting zynzz nævner, og lidt i tråd med ovenstående, mangler jeg mere fokus på brugervenlighed og søgemaskiner (det er trods alt her de fleste besøg kommer fra); fx har jeg meget svært ved at gennemskue undermenuen, overså den faktisk helt lige i starten for som alle andre læser jeg ikke manualer til hvordan siden skal benyttes (med hentydning til "Brug den nye menu der er kommet :)", der mangler alt/title tekster på billeder og links, der er meget lidt tekst, deaktivering af højreklik virker skævt osv.

For mig virker det som om du har lavet en side for dig selv og dermed glemt alle andre besøg.
Avatar billede Slettet bruger
13. juli 2010 - 17:03 #3
Design:
Din side har et ikke-særligt professionelt præg. Det er mest pga. den valgte baggrund, der ligner noget standardgrafik, der blot gentages.
Der er ikke "fedtet med og puslet om" detaljerne i designet. Ikke engang skrifttypen er tilpasset - Times New Roman er sjældent optimal (det er bare ikke en særlig pæn skrift).

Prøv at give al sidens indhold en anden skrifttype. Du kan i princippet godt beholde baggrunden, men forsøg dig i så fald med at placere indholdet i en boks med en ren ikkemønstret farve. Når du har gjort det, så giv tabellen en grå ramme og leg lidt med farver og udseender.

Din menu er noget firkantet, som det er nævnt, men den er til gengæld overskuelig. Du har nogle velvalgte overordnede menutekster alle holdt i samme sproglige stil.
Det er en smart metode at vise en sort streg fra overmenuen til undermenuen, hvor man kan se, hvilket menupunktet man er i gang med. Det er logisk og ligetil at forstå.
Jeg vil anbefale dig at give overmenuen en markant anderledes formatering, noget større, mens undermenuen skal være mere sekundær. Giv gerne baggrundene en anden farve end sort.

Billederne er rigtig gode, og så får man igen lyst til at se mere.
Jeg vil råde dig til at give tabellerne på undersiderne med de forkellige dyr og planter en fast farve som baggrund. Og giv billederne en (fx helt sort og tynd) ramme på visningssiderne

Og fjern gerne tælleren i bunden af mange af siderne.

Indhold:
For det første... HVORFOR kan man ikke markere eller højreklikke på indholdet på siden?! Det er dog det mest irriterende, jeg har oplevet.
Jeg ville have kopieret nogle citater og teksteksempler ind her, men det har jeg hermed ikke mulighed for.
Der er sikkert en ædel hensigt med det, men hvad er det egentlig?

På forsiden skriver du en perfekt sætning, som du bør gøre noget mere tydelig. Det er nemlig dér, du fortæller, hvad siden går ud på. Besøgeren vil meget gerne straks vide, hvad han kan på siden, så det skal han også straks kunne se.
Antallet af billeder er også en god ide, men bør være en smule mere sekundært.
At siden er nystartet kan være relevant, men udelad smiley'er.
Tabellen er faktisk ikke særlig interessant - måske ville den være det, hvis den også indeholdt links, så man kunne se det, som nyhederne fortæller - for brugeren har ikke et særligt stort behov for at vide, hvad du har lavet tidligere. Det skal ikke fjernes, men bør ikke have en central plads på forsiden.

Jeg håber, du kan bruge denne feedback.
Avatar billede starofdk Nybegynder
13. juli 2010 - 17:36 #4
Siden er lavet ud fra hvad mine evner rækker til, derfor frames og tables. Men ja det bliver jo firkantet.

hvad er pointen med w3`s validator, når nu siden virker fint?

Hvad mener i med det ikke er godt til søgemaskiner?

Synes baggrunden var pænere end en ensfarvet farve, det synes jeg er vildt kedeligt?

Det med folk ikke "fanger" at menuen skifter, har jeg hørt fra flere nu, det skal der laves en løsning på.

Ved ikke hvorfor jeg har gjort så man ikke kan højreklikke eller markere tekst.. Det var vel for at alle ikke stjal billeder, men ja jeg ved godt at ALT kan gemmes uanset hvad, ikke mindst med klippeværktøj, screenshots osv.

Det på forsiden var for at vise at der sker noget, nu det er en ny side, men ja havde tænkt på at lave noget forside billede

Godt med feedback, jeg forventede en masse kritik, og det kom der godt nok også :)
Avatar billede keysersoze Guru
13. juli 2010 - 18:11 #5
Pointen med en valid side er at du i langt højere grad kan være sikker på at siden kan vises korrekt, eller måske endda i det hele taget vises, i forskellige browsere. Hvis browserne kun skulle tage sig af at vise valid kode ville vi kunne få nogle meget hurtigere browsere - vi kan vende den lidt om og spørge, om du er interesseret i at mureren, tømren og elektrikeren overholder gældende regler når de bygger dit nye hus også selvom du ikke fysisk kan se de fejl de laver?

Søgemaskiner læser indhold på din side dels som en person ville gøre og dels nogle tekniske ting (alt, titlem, meta...) - så hvis du fx vil findes på ordet "vinglas" på google nytter det ingenting hvis ordet slet ikke fremgår i forbindelse med siden for et billede af et vinglas kan ikke tolkes. Samtidig gør brugen af frames at søgemaskinerne får sværere ved at indeksere.
Avatar billede starofdk Nybegynder
17. juli 2010 - 09:59 #6
Nu kan man højreklikke og markere tekst :)
Avatar billede starofdk Nybegynder
13. oktober 2010 - 17:30 #7
.
Avatar billede keysersoze Guru
13. oktober 2010 - 17:55 #8
tak for hjælpen?
Avatar billede keysersoze Guru
17. oktober 2010 - 12:47 #9
nå - meldt for misbrug.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester